Henter kommentarer

Jyske Bank om dansk gigant: Det er kvalitet - men aktien er blevet dyrere


Prisen er kommet i vejret på et af de helt store danske kvalitetsselskaber.

Det vurderer Jyske Bank om det danske medicoselskab Coloplast. Banken har haft selskabet under luppen, efter selskabet i den forgangne fremlagde friske regnskabstal. Det var et regnskab, der fik investorerne til at poppe champagnen, bemærker banken med henvisning til Coloplast-aktiekursen, der skød i vejret som en champagneprop.

Læs også: Hun forudså den vilde børsfest - det tror hun, der vil ske nu

Men Coloplast-aktien er kommet op i et niveau, der har gjort værdiansættelsen mindre attraktiv. Værdiansætelsen eller prisfastsættelsen er et ord for, hvor meget du på forskellige leder og kanter betaler for selskabets indtjening.

»Vi anser fortsat Coloplast som et kvalitetsselskab med gode vækstudsigter, men de seneste års opkøb (Atos og Kerecis) har skabt usikkerhed om de langsigtede marginmål og kursstigningen har reducerer værdiansættelses attraktivitet, lyder det fra Jyske Bank.

Læs også: Aktierne er blevet sendt mod månen: 'Deres potentiale er ved at gå op for folk'

Det er dommen, efter selskabet kom med et overraskende godt regnskab for første kvartal. Det var især indtjeningen, der vakt jubel blandt investorerne. Den blev forstærket af flere skuffelser fra Coloplast i 2023. Derfor var der en forventning om en svag start på året, bemærker banken.

Coloplast startede året med en organisk salgsvækst på 7,5 pct. mod forventet 7,3 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 27,6 pct. mod forventet 26,8 pct., bemærker Jyske Bank: 

Organisk vækst er interessant, fordi det fortæller noget om, hvor dygtigt selskabet er til at drive den eksisterende forretning frem uden at satse på opkøb.

Overskudsgraden følges af investorer og analytikere, fordi det fortæller noget om, hvor meget af et selskabs salg, der bliver til overskud.

»Den overraskende gode start på året var dog ikke nok til, at Coloplast løftede forventningerne til helåret,« påpeger Jyske Bank.

Det springer dog i øjnene hos Jyske Bank, at Coloplast-ledelsen var særdeles positive omkring indtjeningen. Det kan betyde, at Coloplast-aktionærer har udsigt til en opjustering i forbindelse med regnskabet for andet kvartal. 

Den overraskende gode start på året og den positive ordlyd omkring Kina og lanceringen af Luja, får Jyske Bank til at hæve vækstforventningerne til 8 pct. fra tidligere 7,7 pct. samt vores forventninger til overskudsgraden til 28,2 pct. fra tidligere 27,6 pct. 

Coloplast forventer en organisk vækst på omkring 8 pct. i fast valuta og en overskudsgrad på 27-28 pct.