En kæmpe saudiarabiske investeringsfond fortsætter sit sats på gaming-aktier.

'Public Investment Fund' har investeret flere end 18,5 mia. dollar i tre amerikanske gamingselskaber i fjerde kvartal 2020. Det viser den seneste opgørelse over fondens investeringer. Det skriver Bloomberg News om fonden, der har op mod 2139 mia. kr. under forvaltning.

Fonden har kastet sig over computerspil-selskaberne Activision Blizzard, Electronic Arts og Take Two Interactive.

Fonden har købt 14,9 mio. aktier i Activision Blizzard svarende til en markedsværdi af 1,4 mia. dollar, mens fonden har samlet 7,4 mio. aktier op i Electronic Arts til en værdi af 1,1 mia. dollar. Fonden føjede op mod 3,9 mio aktier fra Take-Two Interactive til porteføljen - svarende til en markedsværdi på 826 mio. dollar.

Det er den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman, der sidder som bestyrelsesformand for fonden. Investeringsfonden er ifølge Bloomberg News en vigtig del af kronprinsens plan om at diversificere den saudiske økonomi væk fra en afhængighed af olie.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien pro anno for en række gaming-selskaber. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Se listen: 30 spændende grønne aktier

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2021: 'Den har vi et godt øje til'