Henter kommentarer

Kæmpekøb kan sende Tesla ned


Elon Musks opsigtsvækkende køb af Twitter kan gå ud over aktionærerne i Tesla.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Og den vurdering er han ikke ene om.

Læs også: Dyrere regning på vej til hundredtusindvis danskere

Per Hansen henviser til, at Elon Musk, der står bag Tesla, kan blive nødt til at sælge ud af sine Tesla-aktier for at få penge nok i hånden til at købe Twitter.

»Det kan blive et investeringstema og presse Tesla-aktien i en periode,« lyder det.

Også Edward Moya, analytiker i det amerikanske valutahus OANDA, bemærker, at opkøbet kan gå ud over aktionærerne.

»Tesla-aktionærer kan ikke være glade for, at Musk er nødt til at aflede endnu mere af sin opmærksomhed fra et vinde elbils-ræset,« skriver analytikeren til nyhedsbureauet Reuters.

Elon Musk, som ifølge Forbes er god for 268 milliarder dollar, har købt Twitter til svimlende 44 milliarder dollar.

For at have den enorme bunke penge klar til købet, har Tesla-milliardæren været rundt hos diverse banker og blandt andet stillet sine Tesla-aktier til rådighed.

Investeringsbanken Morgan Stanley har sammen med andre banker givet Musk et lån på 13 milliarder dollar.

Dertil har Musk sikret sig yderligere lån på 12,5 milliarder dollar, idet han har stillet sine aktier i Tesla som sikkerhed.

Tesla-aktien handles i 998 dollar, hvilket er 16 pct. lavere end ved årsskiftet, hvor man kunne få den ind i porteføljen for knap 1.200 dollar.

Læs også: Aktiechef: Disse C25-aktier kan tabe i kampen mod inflation

Læs også: Købelysten stiger: Danskere står på spring til at købe bolig

Millionærklubben åbner endnu engang dørene og inviterer til Lytternes Dag - live med publikum - hvor du kan møde Millionærklubbens porteføljeforvaltere, Lau Svenssen og Mads Christiansen samt Michelle Nørgaard, aktiestrateg i Handelsbanken. Læs mere her.