Henter kommentarer

Kahoot i kæmpe handel: Udsteder flere millioner nye aktier


Den norske populære it- og gamingaktie Kahoot, er klar til at udstede 25 mio. nye aktier, skriver Finans på baggrund af en meddelelse fra selskabet til børsen i Oslo, der blev udsendt mandag efter lukke tid.

Pengene skal bruges til delvist at finansiere det amerikanske olinelæring-selskab Clever, og ifølge mediet er der tale om en handel til en værdi på mellem 435 og 500 mio. dollar. Det svarer til mellem 2,7 og 3 mia. kr.

Tal fra Nationalbanken viser, at Kahoot er en af de mest populære aktier blandt private investorer, når det drejer sig om udenlandske aktier, og ifølge handelsplatformen Nordnet, har 15.000 danske kunder Kahoot-aktier i porteføljen.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien p.a. for en række gaming-selskaber. Markedsværdien er omregnet til USD.
Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Læs også: ​Dansk bank får en række påbud af Finanstilsynet

Læs også: Chefstrateg: Dårligt nyt fra USA lover godt for globale aktier