Henter kommentarer

Kan tjene millioner på børsnotering


Sam Altman, der er kendt som stifter og CEO hos det fremadstormende selskab bag ChatGPT, står til at kunne tjene millioner på en kommende børsnotering. 

Han er nemlig med en ejerandel på 9,2 pct. en af de allerstørste aktionærer i det sociale medie Reddit, som har indgivet tilsagn om at blive børsnoteret i USA. Det skriver Børsen på baggrund af det prospekt, som Reddit har indgivet til de amerikanske børsmyndigheder. 

Sam Altman er CEO hos OpenAI, der står bag den populære chatbot ChatGPT. Selskabet er delvist ejet af den amerikanske teknologikæmpe Microsoft

Den kendte techinvestor har været investeret i Reddit siden 2014. 

Reddit, der er en af de mest besøgte hjemmesider i USA, blev grundlagt tilbage i 2005 af Alexis Ohanian og Steve Huffman.

Ifølge Reddits børsprospekt omsatte selskabet for 804 mio. dollar i 2023. Det svarer til 5,5 mia. kr. Du kan læse mere om børsnoteringen her

Læs også: Tesla hæver priserne: 'Det her er klart signal til køberne'

Læs også: Storbank ændrer syn på Nio-aktien