Metaverset bliver en megatrend.

Sådan lyder det fra Peter Lundgreen, som er administrerende direktør i kapitalforvalteren Lundgreen's Capital.

»En af de megatrends, jeg mener, der kommer globalt set, det er metavers. Det kommer selvfølgelig til at ske i gaming. Jeg tror også, det kommer til at ske på Facebook,« siger Peter Lundgreen i tirsdagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben

Et metavers er en digital virkelighed, hvor man kan mødes med andre.

Hvis man ønsker at investere i metaversaktier, bør man overveje at kigge mod øst, mener Peter Lundgreen.

»Der er allerede mere end 30 børsnoterede virksomheder i Kina, som udvikler teknologi til det. I Europa kan vi nærmest ikke engang stave til det.«

Han peger på den kinesiske virksomhed Baidu, som en investering man kunne overveje. Det store techselskab har lavet et metavers, som hedder Land of Hope.

Den store amerikanske supermarkedskæde Walmart tror også på potentialet i metaverset. I september annoncerede kæden et samarbejde med Roblox, som også tilbyder et metavers.Det kan du læse mere om her.

Læs også: Det råder Danske Bank kunderne til nu

Læs også: 5 forsvarsaktier steg efter Ruslands missilangreb