Henter kommentarer

Kapitalforvalter sælger ud af 'fantastisk' C25-gigant: 'Værdiansættelsen er ikke længere attraktiv'


Kapitalforvalteren MW Compounders har solgt deres Novo Nordisk aktier.

Det oplyser MW Compounders i deres nyhedsbrev. Beslutningen er taget på trods af, at kapitalforvalteren stadig er begejstret for den danske medicinalkæmpe.

»Det har været svært at sælge de sidste Novo Nordisk aktier. Det er et fantastisk selskab, som gør det rigtigt godt, men vi finder ikke længere værdiansættelsen attraktiv i forhold til vores alternativer,« skriver MW Compounders i nyhedsbrevet.

Udover Novo Nordisk har kapitalforvalteren også brugt fjerde kvartal af 2022 på at sælge deres aktier i About You, Corsair, Diageo og Yum China.

I samme periode har MW Compounders fundet nye selskaber til porteføljen. Det drejer sig om Gruma, Adidas og Sonova.

Læs også: Ny Mærsk-topchef klar med stor ændring

Læs også: Et råd fra bankerne: Sådan sikrer du dig 4-procentlånet, når renten stiger