Mens de finansielle markeder ryster under vægten af krig og geopolitisk uro, har Kurt Kara, aktiechef og kapitalforvalter i Maj Invest Value, en klar strategi.
Han vender ryggen til abstrakte koder på en server og søger i stedet tilflugt i aktiver, man kan tage og føle på.
»Jeg vil ikke have finansielle løfter. Jeg vil have rigtige ting, jeg kan mærke og føle på. Jord, bygninger, guld, sølv, råvarer,« lyder det fra Kurt Kara i onsdagens udgave af Millionærklubben.
For aktiechefen handler den nuværende markedssituation om at beskytte sig mod en urolig verden, hvor truslen om stagflation - en giftig cocktail af lav økonomisk vækst og høj inflation - lurer i kulissen. Det har historisk set været dårligt nyt for både traditionelle aktier og obligationer.
I porteføljen hos Maj Invest Value er fokus derfor skiftet mod selskaber med fysiske aktiver og en monopollignende status. Det gælder alt fra jernbaner og halvlederfabrikker til luksusgiganten LVMH - særligt kendt for at stå bag Louis Vuitton.
Kurt Kara har tidligere trukket overskrifter ved at eje store mængder fysisk sølv i en bankboks i Schweiz. Metallet er han dog begyndt at sælge ud af efter markante prisstigninger, men han har ikke forladt sektoren. I stedet er han rykket videre.
Hvor han har placeret pengene nu, kan du høre meget mere om i onsdagens udgave af Millionærklubben herunder:
Læs også: Pensionsgigant: Stort skifte vil skabe nye aktievindere
Læs også: Økonom advarer: Dansk folkeaktie kan blive savet midt over
Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land - det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer


