Henter kommentarer

Kendt rigmand skyder millioner ind: Aktien stiger

Foto: Pr-Foto: Bestseller Hans Christian Jacobsen
Vis mere

Det lille børsnoterede selskab FirstFarms stiger 10 pct. torsdag kort efter børsåbning.

Det sker efter Heartland-koncernen, der er ejet af den danske rigmand Anders Holch Povlsen, har valgt at kaste 186 mio. kr. i det lille selskab, som arbejder med jordbrug og fødevarer.

Investeringen er delt mellem udstedelse af nye aktier og en konvertibel gæld, hvilket betyder, at gælden kan omdannes til aktier senere.

Det fremgår af en meddelelse torsdag morgen.

Omny Studio Clip

Her er udlandets danske favoritaktie

Læs også: Udenlandske investorer køber flere danske eliteaktier: Dette er favoritten

»Det er med glæde og stolthed, at vi har tiltrukket en så stor og anerkendt investor,« udtaler administrerende direktør i FirstFarms, Anders H. Nørgaard.

Heartland-koncernens datterselskab Constantinsborg A/S kommer til at opnå en ejerandel af FirstFarms på 10,77 pct ved at købe 1,2 mio. nye aktier, der tilsammen kommer til at koste 97,2 mio. kr.

Jordbrugsselskabet har ligeledes taget et lån hos Constantinsborg A/S, som lyder på 89,1 mio. kr. 

Lånet vil blive udstedt som obligationer, der kan konverteres til aktier i FirstFarms, og hvis Heartland-koncernens datterselskab vælger at gøre det, vil selskabet kunne opnå en ejerandel på 18,78 pct.

Heartland-koncernen er selv glade for investeringen, fortæller Lise Kaae, som er administrerende direktør for Heartland, og de ser frem til samarbejdet.

»I Heartland er vi glade for investeringen i FirstFarms, der stræber efter at etablere sig som en af Europas bedst drevne virksomheder inden for jordbrug og fødevarer. Samtidig, og ikke mindre vigtigt for os, adresserer og arbejder FirstFarms ambitiøst med den nødvendige (klima) omstilling, som landbruget står overfor. Det glæder vi os til at blive en del af og følge,« fortæller hun.

Læs også: Lille dansk børskomet fordobler omsætningen

Læs også: Jyske Bank ændrer holdning til dansk folkeaktie