Der gemmer sig en mulige aktievinder i en canadisk måltidskasse-virksomhed.
Det vurderer privatinvestor og Millionærklubben-porteføljeforvalter Mads Christiansen om GoodFood Market. Euroinvestor har bedt ham om at pege på 5 mulige aktieguldfugle til 2021, og her går vi tættere på den femte og sidste af aktierne. Du kan se, hvilket andre aktier, som Mads Christiansen tidligere har udpeget til sin kandidatbænk nedenfor. Du kan også se, hvilke aktier, han har i sin Millionærklubben-portefølje her. Det er aktier, som op mod julen 2020 har sikret ham et afkast på op mod 296 pct.
Mads Christiansen understreger, at de aktier, som han i andre sammenhænge har talt varmt for, er aktier, som han stadig tror på, og som han er langsigtet investeret i. Han tror dog særligt, at disse fem aktier står til en stærkere optur i 2021, og det er her, at canadiske GoodFood Market kommer ind i billedet. Der er tale om et selskab med en markedsværdi på mere end 3,2 mia. kr. og med flere end 3000 ansatte.
»Jeg tror, at den her aktie kan stige op mod 100-200 pct. i løbet 2021,« lyder det fra Mads Christiansen. Han medgiver, at det lyder af meget, men det er ikke desto mindre det, som han tror.
Se listen: Se listen: Disse aktier kan ende i tech-investorens 2021-portefølje
GoodFood Market specialiserede sig indledningsvist i at sælge måltidskasser, som du kan bestille online. Her kan forbrugerne selv vælge en række retter, som de gerne vil spise i løbet af ugen – for eksempel mad fra det asiatiske køkken, børnevenligt mad eller vegetarretter. Herefter får forbrugeren tilsendt en kasse med portionsanrettede ingredienser samt en opskrift, så man selv kan tilberede menuen. Tanken er, at du som forbruger slipper for at handle ind, stå i kø i supermarkedet og samtidig stadig skræddersy retterne til ugens løb.
GoodFood Market har dog efterfølgende udvidet forretningen, og nu kan forbrugerne også bestille dagligvarer og færdigretter hos virksomheden udover de forberedte retter til aftensmaden.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Og konceptet lader i stigende grad til at vinde indpas hos forbrugerne. Selskabet havde eksempelvis 30. november 2020 flere end 306.000 aktive abonnenter. GoodFood Market har vundet på de omfattende nedlukninger, som coronavirussen har medført, for covid-19 har i store dele af verden betydet, at folk i højere grad er begyndt at shoppe og købe ind via internettet. Det har man også kunnet mærke hos det canadiske selskab, der har oplevet en tilstrømningen i antallet af abonnenter svarende til en vækst på 33 pct. i det seneste kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år, oplyser GoodFood Market.
Der er dog flere elementer, som GoodFood Market kan vinde på, mener tech-investoren.
»Når man ser på dagligvarebutikker bredt set, så er der et ret stort spild på produkterne. Op til 30 pct. af maden kan nogle steder ende som spild. Det er jo dyrt, men regningen ender hos kunder,« forklarer Mads Christiansen.
GoodFood Market optimerer værdikæden meget, mener tech-investoren. Forsyningskæden skal for eksempel ikke håndtere 10 forskellige leverposteje fra 4 forskellige producenter, men blot 2 fra den samme producent, forklarer han.
Leverpostejerne skal ikke køres ud til en masse mindre supermarkederne med varierende efterspørgsel på de enkelte varer, og hvor kunderne hele tiden vælger den nyeste leverpostej på hylden. I stedet leveres varerne fra en central facilitet, hvor man altid leverer den ældste (men stadig friske) vare hvilket reducerer spild til næsten nul, fortæller Mads Christiansen.
Hvilket tal fra GoodFood Market er du mest imponeret af?
»Deres bruttomarginal er 32,8 pct., her ligger de supermarkedskæder typisk på lave encifrede værdier,« udtaler Mads Christiansen.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Et større supermarked kan ifølge Mads Christiansen indeholde helt op mod 30.000 – 40.000 forskellige produkter. Det er svært og dyrt at håndtere, vurderer han.
Hos GoodFood stiler man i stedet mod et katalog bestående af kun 4000 varer, som har GoodFoods eget varemærke, lyder det fra tech-investoren.

»Kunderne skal ikke længere vælge mellem flere forskellige brands. Det lyder jo uheldigt for kunderne, men i virkeligheden er der jo kun kunden til at betale for alle de markedsføringsudgifter, som brands normalt bruger på at konkurrere med hinanden. Disse udgifter kan GoodFood spare og bruge pengene til at skabe bedre produkter og services til kunderne,« udtaler Mads Christiansen.
Han forklarer det med, at kunder i den traditionelle forretningsmodel – den som vi er vant til – betaler for supermarkedsbygningen inklusiv vand og varme osv. samt de ansatte i supermarkedet. Derudover kommer jo så også det spild, der er på madvarer i supermarkedet. Det er relevant, for hvis der er et tab på én vare, flyttes omkostningen over på en anden vare, forklarer han.
Læs også: Pensionskæmpe med forudsigelse: Det vil der ske i januar
»Udover at GoodFood optimerer både forsyningskæden og distributionskæden indenfor dagligvarer, leverer samtidig man et digitalt og bekvemt koncept til forbrugeren. Deres løsning på at få dagligvarer fra producent til middagsbordet er helt overlegen. Dette har aktiemarkedet ikke forstået. Dagligvaremarkedet er gigantisk, og det betyder, at disrupteren har et gigantisk potentiale. Det tror jeg vil gå op for aktiemarkedet de kommende år, hvorfor jeg tror markedet vil øge prissætningen af GoodFood. Dette skal lægges oven i den forventede vækst på min 35-70 pct. Derfor tror jeg godt, vi kan se aktien i kurs 100 indenfor 2-4 år,« udtaler Mads Christiansen
Han har i Millionærklubben-podcasten fra onsdag 23. december 2020 givet udtryk for, at han forventer, at aktien bliver en del af hans Millionærklubben-portefølje.
GoodFood market blev stiftet i 2014 under navnet Culiniste, men ændrede navn til GoodFood Market i 2016. Selskabet blev børsnoret i juni 2017.
Mads Christiansen har tidligere sat ord på kampen om dagligvarerkunderne i podcasten Millionærklubben 'Kampen om dagligvarekunderne'.
Læs også: Kendt tech-investor om bil-aktie: 'Jeg tror, aktien kan stige 200 pct.'
Læs også: Kendt tech-investor om tysk kæmpe: 'Jeg tror, at markedet bliver overrasket'
Læs også: Kendt tech-investor om mulig 2021-aktieguldfugl: Tror den kan stige 200 pct.
Læs også: Kendt tech-investor om gaming-aktie: 'Aktien er alt, alt for billig'
