Teknologiaktien Snap er faldet med over 25 pct. siden året blev skudt i gang
Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Snap-aktien, så er der tiltro til aktien i Snap. Virksomheden står bag Snapchat, en populær social medie-app, hvor brugere kan sende billeder og videoer, der forsvinder efter kort tid. Virksomheden er kendt for sine innovative augmented reality-funktioner og kreative værktøjer til indholdsdeling.
Snap er så stor, at der ifølge Bloomberg er 46 analytikere, der har dækning af Snap-aktien. Af dem har 12 en købsanbefaling. 31 analytikere har en hold-anbefaling, mens kun 3 af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de aktien stige næsten 9 pct.
De vurderer, at Snap-aktien kan bevæge sig fra de nuværende 11,96 dollar op til 13 dollar.
Den, der er mest positiv over for Snap-aktien, er BMO Capital Markets, der har en købsanbefaling og et kursmål på 18 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man en række børshuse, der er langt mere skeptisk over for Snap-aktien.
JP Morgan har en sælg-anbefaling på Snap-aktien. Den amerikanske investeringsbank har et kursmål på 11 dollar. Huber Research Partners har også en sælg-anbefaling. De forventer, at Snap-aktien falder til 9 dollar.
Dem, der ser mindste potentiale i aktien, er MoffettNathanson, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 9 dollar.
Læs også: Elon Musk bliver 490 milliarder kr. rigere efter Trump-sejr
Læs også: Aktien er steget markant det seneste år - analytiker spår fremgang på 40 procent
