Køb, hold eller sælg? Det mener de professionelle analytikere om Pandora-aktien lige nu


Skal du købe, holde eller sælge? Aktien i den danske smykkekæmpe, Pandora, er de sidste tre år steget med én pct., det sidste år faldet med knap 3 pct., men det sidste halve år steget med næsten 70 pct.
Pandora blev etableret i 1980'erne i Danmark og er førende inden for blandt andet charm-armbånd. Men hvad siger de professionelle analytikere om aktiens fremtid, og ser de, at aktien står til at stige eller falde herfra? Det har Euroinvestor undersøgt.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Pandora-aktien, så er der delte holdninger om aktiens fremtid.
Ifølge Bloomberg er der 20 analytikere, som har haft aktien under luppen og er kommet med henholdsvis en købs-, hold- eller sælg-anbefaling.
Af de 20 analytikere har seks en købsanbefaling, 13 en hold-anbefaling, mens én har en sælg-anbefaling.
Læs også: Coloplast øger salget, men faldende marginer og opkøb presser indtjeningen
En hold-anbefaling betyder, at man ifølge analytikerne bør beholde aktien og se tiden an, hvis man allerede ejer den. Overvejer man at købe aktien, er det bedre at afvente, indtil der er mere klarhed over den fremtidige kursudvikling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de samlet set på en kursstigning på blot én pct. grundet de delte meninger.
De vurderer samlet set, at Pandora-aktien kan bevæge sig op mod 850,8 kr., hvor kursen efter mandagens børsluk ligger på 842,6 kr.
De mest positive over for Pandora-aktien, er SEB Bank og ABG Sundal Collier, der begge har en købsanbefaling og samme kursmål på 1.000 kr.
Herefter følger DNB Carnegie, der med deres købsanbefaling vurderer, at aktien kan ramme ramme 975 kr.
Ser man mod den anden ende af skalaen, finder man Bernstein med en sælg-anbefaling og Deutsche Bank med en hold-anbefaling. Deres kursmål lyder på henholdsvis 440 kr. og 730 kr.
Læs også: NKT indgår nye langsigtede aftaler
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.