Henter kommentarer

| Opdateret

Københavns Lufthavne fik værste år siden Anden Verdenskrig

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Københavns Lufthavne endte med det værste år siden Anden Verdenskrig.

Det oplyser virksomheden i dets årsrapport for 2020.

Året 2020 blev det værste år for Københavns Lufthavn siden Anden Verdenskrig, lyder det fra virksomheden. Her bemærker man selv, at antallet af passagerer var i frit fald fra 30,3 mio. til 7,5 mio.– det laveste antal siden 1970.

I foråret 2020 nåede CPH den 9. april lavpunktet med blot 424 rejsende. Som en konsekvens af faldet i antal passagerer faldt omsætningen 71,2 pct. til 1.575,7 mio. kr. og overskuddet før skat på knap 1,3 mia. kr. i 2019 blev vendt til et underskud på 828 mio. kr. før skat i 2020.

Før krisen var der 150 butikker og serveringssteder åbne i og omkring terminalerne. Ved udgangen af året var der blot 9, påpeger virksomheden i sin årsrapport.

2021 rummer betydelig usikkerhed

Københavns Lufthavne påpeger, at fremtiden stadig rummer en betydelig usikkerheder.

»Global luftfart står fortsat over for betydelig usikkerhed på grund af COVID-19 pandemien samt andre faktorer som f.eks. økonomisk usikkerhed og klimaforandringer. Pandemien vil fortsat påvirke antallet af flyrejser og passagerer i 2021, både hvad angår fritids- og forretningsrejser. Flyselskaberne har annonceret, at man fortsat vil operere med reduceret kapacitet og vil skalere forretningen baseret på den aktuelle efterspørgsel.

På grund af den strukturelle usikkerhed, COVID-19 har skabt for flyrejser i Danmark og resten af ​​verden, og betydelig usikkerhed om varigheden, er det i øjeblikket ikke muligt at foretage en rimelig vurdering af de økonomiske forventninger for CPH. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvordan og hvornår rejserestriktionerne ophæves, og det er derfor ikke muligt at give en forventning for passagerantal, indtægter, resultat før skat og samlede investeringer.«

Dropper udbyttet

Københavns Lufthavne påpeger, at udbyttet til aktionærerne er suspenderet i 2020 og 2021 grundet den finansielle situation og betingelserne for at modtage kompensation fra statens hjælpepakker.

Læs også: Dansk plastvirksomhed landede flot vækst - men usikkerheden er enorm for 2021

Læs også: Danske Bank: Du bør justere din portefølje, hvis den ser sådan ud