Henter kommentarer

Krigen rammer bankerne i solar plexus - Danske Bank under 100


 

Vestens finansielle krig mod Rusland giver mandag morgen endnu et hårdt slag til bankerne over hele Europa. Herhjemme lægger Danske Bank og Jyske Bank igen ud med bratte fald og Danske Bank aktiens nedtur på 3,6 pct. fra morgenstunden har sendt aktien tilbage under kurs 100.

Vi skal tilbage til sommeren 2020 siden Danske Bank har ligget i det territorium. Og det er vel at mærke efter en start på året på året, hvor Danske Bank og Jyske Bank var de mest stigende i C25-indekset.

Nedturen betyder, at Danske Bank igen er tæt på at handle med en værdiansættelse, der svarer til, at investorerne kun betaler 55 øre for at blive medejer af en 1 kr. af egenkapital. Forholdet kaldes kurs/indre værdi eller price/book, og er et traditionelt nøgletal, når banker vurderes aktiemæssigt.

Bankerne i Europa rammes hårdt af de vestlige sanktioner mod Rusland, hvor finanssektoren spiller en nøglerolle. Kombinationen af, at russiske banker udelukkes af betalingssystemet SWIFT og en stor indefrysning af Ruslands valutareserve skaber tvivl om, hvilke europæiske banker, der indirekte rammes af de russiske bankers massive krise.

I Østrig er den store Raiffeissen Bank direkte ramt af en stor russisk eksponering.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Rekylen fra Vestens supervåben rammer nu Europa

Læs også: Svensk storbank advarer: Det er forklaringen på kursstigningen