Henter kommentarer

Krigen sender Ruslands økonomi år tilbage


Præsident Putins invasion af Ukraine har sendt Ruslands økonomi tilbage med fire år i første hele kvartal af krigen.

Det sender landet på en af de værste nedture registreret, skriver Bloomberg News.

Den russiske økonomi var ellers på vej op i starten af 2022, hvorefter den nu i andet kvartal falder sammen.

Der ventes fredag data, der vil vise et fald i BNP'en for første gang i over et år. Den vil falde med hele 4,7 pct. årligt, forudser en prognose 12 analytikere har lavet for Bloomberg.

Den dårlige økonomi skyldes de internationale sanktioner mod Rusland, som har ramt handlen og lammet industrier som bilproduktion. På samme tid er forbruget faldet.

På trods af nedgangen er det ikke gået lige så slemt som først frygtet. Dog forventer centralbanken, at krisen vil forværres i de fremtidige kvartaler, og de venter ikke en forbedring før anden halvdel af 2023, ifølge Bloomberg.

Læs også: Prischok – danskerne ramt af voldsomme prisstigninger

Læs også: Producent af elfly stiger: 100 små elektriske fly på vej