Henter kommentarer

Kryptobank kæmper for overlevelse


Silvergate Capital, der ejer kryptobanken Silvergate Bank, har udskudt offentliggørelsen af sit årsregnskab for at gennemgå de 'finansielle kontrolsystemer.'

Det har sået tvivl om bankens overlevelse, og sendt aktien i Silvergate Capital ned med knap 53 pct. torsdag, skriver Bloomberg News ifølge Marketwire.

Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret

Onsdag meddelte Silvergate, at de muligvis har taget så store tab, at der ikke er den nødvendige kapital. Derfor vil selskabet evaluere dets evne til at fortsætte.

Nervøsiteten herom ramte også den største kryptovaluta, bitcoin, der torsdag dykkede med 5 pct.

Markedet for kryptovalutaer og handler med selvsamme aktiver har været påvirket af enorm nervøsitet det sidste års tid. Her har især krakket af kryptobørsen FTX sået stor tvivl om kryptovalutaens fremtid.

Læs også: Udvikling på boligmarkedet fortsætter ned: 'Det lægger en hånd under boligpriserne'

Læs også: Lau Svenssen: 'Denne aktie lurer jeg på'