Henter kommentarer

Kunder vælter ind hos bank med usædvanligt tilbud


Hos Lunar har det siden den digitale bank kom med et usædvanligt tilbud strømmet til med nye kunder, skriver Berlingske, der har talt med bankdirektør Peter Smith.

»Det er væltet ind med nye kunder i løbet af de seneste par uger, og det er vi sindssygt glade for,« siger han til avisen.

I maj har banken indtil videre fået mere end 12.000 nye danske kunder, hvilket er en stigning på 202 pct. i forhold til måneden før.

Det er sket efter banken tidligere på månenden indførte en positiv rente på indlån op til 50.000 kr. for resten af 2021, og samtidig fastholdt grænsen for negative renter for privatkunder på 250.000 kr. uden krav om en NemKonto i Lunar.

Læs også: Dansk bank optrapper rentekrig: Vil forære dig penge

Hos en lang række af landets banker skal man betale negative renter for indlån over 100.000, og typisk lyder renten på -0,6 pct. Det betyder, at man for hver 100.000 kr. årligt skal betale 600 kr. for at have pengene stående på ens NemKonto.

Senest har storbankerne Danske Bank og Nordea sænket grænsen for minusrenter fra 250.000 kr. til nu 100.000 kr.

Læs også: Rygterne svirrer om dansk aktiedarling: 'Det er en mulighed, som nok kun opstår hvert 20. år'

Læs også: Bitcoin fortsatte derouten efter ny kinesisk advarsel