Kursfest i sigte: Her er dit finansielle overblik mandag
Godmorgen og velkommen til ugens første finansielle overblik.
Ugen starter med et fokus på medicinalgiganten Novo Nordisk, der i weekenden måtte se sig slået af konkurrenten Pfizer i budkrigen om at overtage medicinalselskabet Metsera. Euroinvestor vil nøje følge, hvilken indflydelse dette får på Novo Nordisks aktiekurs.
Novo Nordisk afholder desuden ekstraordinær generalforsamling på fredag, hvor en ny bestyrelse skal vælges. Det sker, efter at størstedelen af den hidtidige bestyrelse trak sig i oktober som følge af uenigheder med Novo Nordisk Fonden, der er selskabets hovedejer.
Regnskabssæsonen er stadig i fuld gang. I løbet af ugen kan investorerne se frem til tal fra en række tunge selskaber såsom Royal Unibrew, FLSmidth og Lundbeck.
Du kan følge med i det hele her på sitet og i vores liveblog.
Inden da tager vi en finansiel overflyvning over markederne, hvor der hersker positiv stemning:
Investorer køber markant op i japanske aktier. Det er i en grad, så landets toneangivende aktieindeks, Nikkei 225-indekset, stiger 1,2 pct.
Stemningen er også god blandt investorer med kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong. De stiger lige nu 0,6 pct., viser tal for Hang Seng-aktieindekset.
Europæiske aktier står til at stige, når børshandlen skydes i gang på de europæiske børser om nogle timer, viser futures for Stoxx 50-aktieindekset. Aktierne står til at stige 1,5 pct.
Amerikanske aktier står også til at få medvind. Det er især det teknologitunge Nasdaq-indeks, der afspejler udviklingen blandt de store kendte tech-aktier, der står til en stor stigning, nemlig 1,2 pct. Derefter kommer det brede S&P 500-indeks, der løfter sig med 0,7 pct, samt det smalle Dow Jones-indeks står til at åbne med en stigning på knap 0,2 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, olien, der falder.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 60 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster lige over 64 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.069 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er steget med 1,3 pct. det seneste døgn.
Den digitale mønt koster nu 106.127 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Læs også: Stor Novo-aktionær vil ikke stemme for Lars Rebien som formand
Læs også: Han scorede kassen - har truffet overraskende valg
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
















