Godmorgen og velkommen til ugens sidste handelsdag.

Dog ikke for de amerikanske aktier. Aktiemarkedet på den anden side af Atlanten holder nemlig lukket i dag grundet den amerikanske Uafhængighedsdag.

Det er dagen derpå, at det vigtige amerikanske jobrapport blev offentliggjort. Tallet landede lavere end ventet - læs mere om det her.

Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen er i gang lige nu.

Investorer sender de japanske aktier op fredag morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der stiger 1 pct.

De kinesiske aktier stiger også, så Hang Seng-indekset, der hører til i Hongkong, sendes op med 1,5 pct.

Europæiske aktier står til at blive mere værd, når børshandlen skydes i gang om nogle timer.

Europæiske aktier står til at stige med 0,4 pct., viser futures for Stoxx50-aktieindekset. Indekset afspejler udviklingen i 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.

Læs også: Kongetallet skuffer: Ikke alle er kede af det, vurderer cheføkonom

Det amerikanske aktiemarked holder lukket denne fredag i anledning af USA's uafhængighedsdag, '4th of July' (også kendt som 'Independence Day'), og åbner først igen mandag

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.

En tønde af den amerikanske WTI-olie er steget i pris det seneste døgn og koster nu omkring 69 dollar, mens Brent-olien også stiger og koster 72,2 dollar nu.

Guldprisen er steget 1,4 pct. og handles til en pris på 4.176 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 0,8 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 61.330 dollar.

Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Strateg efter Novo Nordisk i stilhed er buldret op: Sådan kommer comeback i hus

Læs også: Ny prognose: Så meget vil boligpriserne stige frem mod 2028

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil