Henter kommentarer

Kurtagefri platform tiltrækker 100.000 danskere: 'Re­gel num­mer ét i bør­s­ver­de­nen er, at in­tet er gra­tis'

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

 

Etoro tilbyder kurtagefri handel med omkring 2000 aktier, og danskere flokkes om den internationale platform. Men investorer bør læse det med småt, lyder rådet fra en investeringsrådgiver. Det skriver Børsen.

»Regel nummer ét i børsverdenen er, at intet er gratis. Man skal altid betale et eller andet sted, og her opkræves man gebyrer andre steder end på købet af aktier,« siger Hanne Roj-Larsen, uvildig rådgiver og direktør hos Frederiksberg Finansrådgivning, til Børsen.

Hun henviser til, at der blandt andet er omkostninger forbundet med veksling af valuta samt køb af kryptovalutaer og CFD-kontrakter. Samtidig koster det 5 dollar at foretage udbetalinger, og hvis man har været inaktiv i 12 måneder, bliver man de efterfølgende måneder opkrævet et månedligt inaktivitetsgebyr på 10 dollar.

Den internationale platform har indtil videre tiltrukket mere end 100.000 danskere efter en brugervækst på over 500 pct. i 2020, fremgår det af artiklen.

Læs også: Ikke set i 15 år: Danskerne kaster 79 milliarder efter disse fonde

Læs også: Kommentar: Har du skabt en stor formue? Dine børn og børnebørn klatter den væk, hvis ikke …