Henter kommentarer

Kvinderne indtager C25-bestyrelserne


Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de danske C25-selskaber har taget et ordentlig ryk de seneste år, og der er nu gennemsnitligt 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne, der er kvinder.

Det skriver Finans.

»De større børsnoterede virksomheder har flyttet sig hurtigt og godt, hvad angår kvinder i bestyrelserne. Det skyldes nok en kombination af, at man ser værdien af større diversitet, og at C25-virksomhederne har offentlig bevågenhed. Man bliver ikke set på som forrest i bussen, hvis man har flest danske mænd i samme alder rundt om bordet,« siger Nina Nærby, der rådgiver bestyrelserne i flere af landets største virksomheder.

Øverst på listen, som er med til at trække gennemsnittet op, finder man GN Store Nord og Pandora, der har henholdsvis knap 67 pct. og 57 pct. af deres bestyrelse, der er besat af kvinder.

I Chr. Hansen, Coloplast og Genmab er 50 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder.

Læs også: C25-topchef så aktien falde og købte straks op – ejer næsten 190.000 aktier nu

Når man kigger på kvindelige topchefer i børsnoterede selskaber står det dog noget værre til. Det har vi her på Euroinvestor tidligere skrevet om.

Blandt Danmarks 43 large cap-virksomheder har 38 af selskaberne mandlige administrerende direktører. Blot fem af selskaberne har kvinder i spidsen.

Her kan du se de kvindelige chefer i danske large cap-virksomheder:

Læs også: Rigmand stopper driften og fyrer 90 pct. af ansatte – aktien kollapser

Læs også: C25-topchef: 'Man ved ikke, om den mulighed nogensinde kommer igen'