Den garvede investor Lau Svenssen har øjnene rettet mod nye muligheder i markedet.
Og præcis hvilke steder, han lurer på, røber han i tirsdagens udgave af Euroinvestors podcast, Millionærklubben, hvor Lau Svenssen er fast porteføljeforvalter.
»Jeg overvejer meget at sætte penge i Hong Kong og Kina,« lyder det blandt andet fra Lau Svenssen.
Kina står i Lau Svenssens øjne overfor en økonomisk genopblomstring, og derfor ser Svenssen muligheder i markedet østpå.
Af spændende aktier fremhæver Lau Svenssen blandt andet selskabet EuroEyes, som den danske øjenlæge Jørn Slot Jørgensen står bag. Også bryggeriet Tsingtao er i Lau Svenssen sigtekorn, lyder det.
Foruden mulighederne østpå overvejer Lau Svenssen også at købe aktier på europæisk grund indenfor en bestemt sektor.
»Jeg har tænkt mit at købe bilfabrikker – først lastvogne og så bilfabrikanter,« siger Lau Svenssen.
Indenfor den kategori fremhæver Svenssen blandt andet BMW og Mercedes. Sidstnævnte ejer han allerede aktier i.
Læs også: Helt usædvanligt: Finansiel vagthund går ind i sag mellem TV 2 og Saxo Bank
Læs også: Udsalget af obligationer fortsætter: Sådan presser det de danske boligrenter

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
