Henter kommentarer

| Opdateret

Lau Svenssen: Derfor har jeg solgt halvdelen af mine Orphazyme-aktier


»Jeg har netop solgt halvdelen af min Orphazyme-position.«

Det fortæller Millionærklubben-porteføljeforvalter Lau Svenssen i torsdagens udgave af 'Millionærklubben'. Han forklarer det med, at han taget noget gevinst hjem i tilfælde af, at Orphazyme-aktien pludselig skulle falde. Orphazyme-aktien er torsdag formiddag kl. 9.45 steget med mere end 21 pct., og den handles nu i kurs 81,60 kr.

»Orphazyme har vist, at de kan opfylde nogle krav, så jeg mener, at det er overvejende sandsynligt, at de får en godkendelse, men jeg sælger for at passe på mine penge.«

Han understreger, at det er omkring halvdelen af Orphazyme-positionen - 250 stk. ud af 450 aktier - i sin Millionærklubben-portefølje, som han har solgt. Han har ikke solgt Orphazyme-aktierne i sin private portefølje. I Milllionærklubben dyster Lau Svenssen mod en række andre porteføljeforvaltere om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt på ét år.

Det danske biotekselskab står over for en såkaldt Pdufa-dato, som er en særlig dato, hvor den amerikanske sundhedsmyndighed - FDA - ifølge reglerne skal have afsluttet sin vurdering af en accepteret ansøgning om markedsføringsgodkendelse af et nyt lægemiddel.

For Orphazyme er den torsdato 17. juni 2021, hvor omdrejningspunktet er selskabets mulige guldæg - midlet Arimoclomol - der er tiltænkt behandling af sygdommen Niemann-Pick type C.

Du kan se kursudviklingen i Orphazymes amerikanske notering her, eller se hvordan den danske Orphazyme-aktiekurs udvikler sig her.

Læs også: Porteføljeforvalter: Dette kan forklare de vilde Orphazyme-udsving

Læs også: Nordnet om Orphazyme: Garanti for stor handelsaktivitet i dag