Der kommer stadig mere fart på grøn og ren teknologi verden over. 

Det vurderer økonom og stifter af Earlybird Research & Education, Frank Hvid.

»Stort set dagligt kan jeg se nyheder fra Latinamerika, fra Asien, Afrika, Europa, hvor der kommer endnu mere skub på det her, og pengene kommer til at flyde efter. Og det bliver master, det bliver kabler, det bliver vind og sol, det bliver batterier,« forklarer han i tirsdagens udgave af Millionærklubben.  

Chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg peger i den forbindelse på to aktier, man som investor kan holde øje med, hvis man tror på det grønne tema. 

»Så skal du jo købe dem, der laver det. Så skal du købe NKT og Caterpillar med kranerne og alt det der. Det er jo dem, der løber med pengene,« forklarer den erfarne investor. 

Hør Millionærklubben tjekke ind på dagens finansmarkeder og debatterer, om verden set i lyset af krigen i Mellemøsten er bedre eller dårligere rustet mod energiprischok, end den var i 1970’erne nedenfor: 

Millionærklubben

Den geopolitiske usikkerhed er ikke ligefrem aftaget. Alligevel ser investorerne tilsyneladende gennem det hele og læner sig trygt ind i aktiemarkederne. Så hvem får ret på sigt? Millionærklubben tjekker ind på dagens finansmarkeder og debatterer, om verden set i lyset af krigen i Mellemøsten er bedre eller dårligere rustet mod energiprischok, end den var i 1970’erne. Panelet består af chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg samt økonom og stifter af Earlybird Research & Education, Frank Hvid. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Læs også: Lau Svenssen om dansk aktie: Overvejer at købe flere

Læs også: Carlsberg napper samarbejdspartner fra Royal Unibrew