Henter kommentarer

Lau Svenssen om C25-aktie: Jeg ville gerne købe dobbelt så mange


Lau Svenssen er sulten efter flere Bavarian Nordic aktier.

Det afslørede porteføljeforvalteren i fredagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.

»Hvis jeg havde penge, jeg kunne flytte, så ville jeg fordoble min position i Bavarian,« siger Lau Svenssen i Millionærklubben.

Han ser blandt andet den forværrede coronasituation i Kina som en mulighed for den danske vaccineproducent.

»Jeg mener, at 2023 bliver et godt år for Bavarian. Hvis coronaen i Kina tager fat, så kunne det være, at de vil skynde sig at få spyttet en vaccine ud i en fart. Vi har brug for en bedre vaccine, og den har de måske, hvilket vil være fantastisk,« siger Lau Svenssen.

Tilbage i december indgik Bavarian Nordic en aftale med det amerikanske forsvar om udvikling af en vaccine mod hesteencephalitvirus. Læs mere her. Den aftale styrker blot den garvede investors tro på, hvilken fremtid der kan vente det danske selskabet.

»De er en kvalificeret leverandør og nærmest en del af USAs beredskab mod biologisk krig. Derfor tror jeg, Bavarian ender med at blive opkøbt af en amerikaner. Jeg tror, at selskabet har en fantastisk takeover-værdi,« siger Lau Svenssen.

Bavarian Nordic-aktien toppede listen over de aktier i C25-indekset med størst potentiale ifølge analytikerne. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Danske Bank: Dette skal du have i porteføljen

Læs også: Nedturen på boligmarkedet er taget til: 'Usikkerheden er stor'