Novo Nordisk-aktien lukkede i et fald på 1,8 pct. mandag, og dermed befinder aktiekursen sig lige nu på det laveste lukkeniveau siden januar.
Det skriver Marketwire, som blandt andet fremhæver en nedjusteret anbefaling på aktien fra det østrigske finanshus Erste Group.
»Der er lige nu flaskehalse i forsyningskæden, og det tager lang tid at få de nødvendige produktionsudvidelser på plads,« lyder det ifølge nyhedsbureaet fra analytiker Hans Engel, der nu har en 'hold'-anbefaling mod før 'køb'.
Finanshuset Berenberg mener også, at Novo Nordisks konkurrenter kan klare sig bedre - herunder amerikanske Eli Lilly.
Selvom Novo-aktien er faldet tilbage på det seneste, lyder fremgangen siden årsskiftet på 10,5 pct. De seneste fem år er aktien braget frem med 300 pct.
Novo Nordisk ventes at offentliggøre regnskab den 6. november 2024.
Læs også: Dansk IT-selskab nedjusterede - aktien sendt kraftigt ned
Læs også: Chefstrateg ser tre scenarier: 'Vi står ved en skillevej'
