Legende trækker sig snart: 'Det varer ikke længe'
Det varer ikke længe, inden den navnkundige investor trækker sig som topchef.
Det fortæller Warren Buffett, der er investeringsverdenens nok største stjerne. I et brev til sine investorer, fortæller den 94-årige investor, der er blevet kendt for at investere i value-aktier. Det vil sige undervurderede selskaber, som markedet enten har overset, ignoreret eller misforstået, at hans afløser snart overtager chefstolen i hans investeringsselskab, Berkshire Hathaway.
Det er Warren Buffett imidlertid helt tryg ved, understreger han, ifølge CNBC.
»Ofte ser intet overbevisende ud; meget sjældent befinder vi os i muligheder. Greg har tydeligt vist sin evne til at handle på sådanne tidspunkter, som Charlie gjorde,« lyder det fra Warren Buffett.
Han henviser til Greg Abel, der er udsat til at overtage chefstolen i Berkshire Hathaway. Greg Abel har tidligere stået i spidsen for Berkshire Hathaways energiselskab. Charlie Munger er Warren Buffetts nære ven og investeringspartner. Ham kan du læse mere om her.
»Som 94-årig går der ikke længe, før Greg Abel afløser mig som administrerende direktør og skal skrive de årlige breve. Greg deler Berkshire-troen om, at en 'rapport' er, hvad en Berkshire CEO årligt skylder ejerne. Og han forstår også, at hvis du begynder at narre dine aktionærer, vil du hurtigt tro på din egen blufærdighed og også snyde dig selv.«
Buffets succes på de finansielle markeder har betydet, at han har dannet skole inden for value-investering. Det har også betydet, at der er blevet skrevet en lang række bøger om 'Oraklet fra Omaha', som Warren Buffett af og til bliver kaldt.
Nedenfor kan du se en række bøger om den kendte investor, som er anbefalet af aktiechefer, investorer og strateger:
1) 'Buffett: The Making of an American Capitalist' af Roger Lowenstein
'Buffett: The Making of an American Capitalist' udkom i 1995 efter journalisten – og forfatteren bag bogen – Roger Lowenstein havde fulgt Warren Buffett gennem tre år, hvor han fik adgang til investeringsguruens familie, venner og kollegaer.
Bogen er anbefalet af Handelsbankens senior investeringsstrateg Michelle Nørgaard. Det kan du læse mere om her.
2) 'Warren Buffett: Et liv med milliarder' af Alice Schroeder
Bogen er skrevet af Alice Schroeder og er en biografi om Warren Buffett.
»Bogen er god, hvis man gerne vil lære, hvordan Warren Buffett tænker. Han er en fundamental investor og er kendt for at købe billigt og holde i lang tid. Han er trods alt en af verdens rigeste, og det sjove er, at hvis man ser på nogen af hans aktier, så har han jo ikke haft ret mange af dem, der er skudt i vejret – udover Apple, der er steget gevaldigt de seneste 10-15 år. Jeg mener, han er et investeringsideal, fordi han i løbet af de mange år har beholdt sin sunde fornuft,« lyder det fra aktieanalytiker Lau Svenssen, der er Millionærklubben-porteføljeforvalter og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
3) 'The Essays of Warren Buffett: Lessons for Investors and Managers' af Warren Buffett
Warren Buffett er kendt for at være god til enkelt at formulere sine tanker om aktier og investering. Det har han blandt andet gjort i årsbreve til sine aktionærer i Berkshire Hathaway, som efterfølgende er blevet samlet.
»Det er en 'must read' i mine øjne for tidens vel nok største aktieinvestor. Buffetts resultater taler for sig selv. Manden er unik,« har aktiechef Lars Hytting fra Artha Kapitalforvaltning udtalt om den 91-årige amerikanske investor. Det kan du læse mere om her.
Du kan se flere bøger om Warren Buffett her.



Stor guide: 57 geniale gaver



















