Carlsberg forlader nu Rusland, oplyser det danske bryggeri i en pressemeddelelse.
Det sker som følge af den russiske invasion i Ukraine.
»Vi har truffet den vanskelige beslutning at søge en fuldstændig afhændelse af vores forretning i Rusland, hvilket vi mener, er det rigtige at gøre i den nuværende situation. Efter afslutningen vil vi ikke have nogen tilstedeværelse i Rusland,« står der blandt andet.
Sådan reagerer kursen: Klik her.
Som følge af bryggeriets beslutning vil Carlsbergs russiske aktiviteter ikke længere indgå i koncernens omsætning eller driftsoveskud.
»Fra et regnskabsmæssigt perspektiv vil virksomheden blive behandlet som et aktivt bestemt for salg indtil afhændelsen er gennemført,« skriver Carlsberg og tilføjer, at virksomheden vil blive revurderet til dagsværdi, som vil medføre en betydelig ikke-kontant værdiforringelse.
Sidste år omsatte Carlsberg for 6,5 mia. kr. i Rusland og havde et driftsresultat på 682 mio. i landet.
Carlsberg har 8400 ansatte i Rusland.
I starten af marts annoncerede Carlsberg, at bryggeriet ville stoppe med at sælge og producere Carlsberg-mærket i Rusland. Dog ville forretningen Baltika Breweries fortsætte sin drift i landet seperat fra hovedbrandet.
Læs også: Medie: Danmark svinger finanshammeren mod Rusland
Læs også: Fastfood gigant bukker under for prishop: Ikonisk tilbud slutter
