Henter kommentarer

LIGE NU: Kinesisk gigant i ildrødt


 

Det kinesisk ejendomsmastodont China Evergrande Group er mandag sendt ud i et dybt fald på børsen.

Udviklingen sender rystelser igennem del af ejendomdsaktierne, ligesom det forværrer stemningen i andre dele af markedet. 

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

Børskollapset vækker opsigt på et tidspunkt, hvor der hersker massiv usikkerhed om, hvorvidt vi står over for en mulig økonomisk nedtur, og hvor udviklingen i verdens næststørste økonomi kan påvirke stemningen og aktierne i vores del af verden.

Aktien i den kriseramt boligmastodont falder op mod 25,5 pct. i mandagen børshandel. Det skriver Bloomberg News.

Det sker som reaktion på, at Evergrande har aflyst et møde med sine kreditorer i 11. time.

Evergrande har aflyst mødet, fordi man ikke lever op til myndighedernes krav om at udstede nye obligationer. De er nødvendige for, at Evergrande kan tilpasse sin plan for omstrukturering af selskabets gæld for mindst 30 mia. dollar optaget i udlandet.

Læs også: Lau Svenssen om dansk aktie: 'Den er billig, og det er en vinder'

Mandagens nedtur forstærker det uhyggelige kollaps, som Evergrande-aktien er blevet kastet ud i.

Evergrande-aktien er med et fald på mere end 97 pct. på fem år nærmest blevet udslettet.

Ejendomsaktierne falder ifølge Bloomberg-tal op mod 6 pct., mens det bredere Hang Seng-aktieindekset falder 1,2 pct.