Henter kommentarer

| Opdateret

Vestas ramt af hackerangreb - nu er der nyt


Der er nyt i sagen, efter Vestas fredag er blevet ramt af et hackerangreb.

Det oplyser vindmøllegiganten i en børsmeddelelse mandag morgen. Udmeldingen kommer efter, at Vestas lørdag meddelte, at man var blevet ramt af en såkaldt cybersikkerheds hændelse, der betød, at virksomheden valgte at lukke ned for omfattende dele af dets it-systemer for at inddæmme problemet. Det kunne få konsekvenser for selskabets ansatte og kunder, lød advarslen.

Læs også: Vestas ramt af 'hændelse'- forvent kursfald, lyder advarslen

»De foreløbige resultater af selskabets undersøgelser indikerer, at hændelsen har påvirket dele af Vestas' interne IT-infrastruktur, og at data er blevet kompromitteret. Arbejdet og undersøgelserne af situationen er fortsat undervejs. Der er imidlertid ingen indikation af, at hændelsen har påvirket driften hos tredje part, inklusive vores kunder og forsyningskæde,« lyder det fra den danske vindmølleproducent.

Læs også: 'De arbejder benhårdt på at løse problemet'

»Vestas' produktions- installations- og serviceteams har været i stand til at fortsætte arbejdet, selv om flere operationelle IT-systemer har været lukket ned for en sikkerheds skyld. Vestas har allerede påbegyndt en gradvis og kontrolleret genstart af IT-systemer. Vestas gør alt, hvad selskabet kan for at holde vores interessenter opdaterede om situationen og vil give yderligere opdateringer, når flere detaljer haves,« oplyser Vestas i meddelelsen.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Tordner mod grøn investering: 'Nedslående'

Læs også: Simon Richard Nielsen: Lær at elske de finansielle bobler - nu handler det om elbiler