Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Lær at elske de finansielle bobler - nu handler det om elbiler


Med børsnoteringen af Tesla-udfordreren Rivian er markedet gået balalajka i jagten på hurtige gevinster. Der kan ikke være tvivl om, at det ender i tårer på et eller andet tidspunkt. Men vi vil stå tilbage med nye teknologier og infrastruktur til gavn for alle.

Uden skyggen af en solgt elbil er Rivian strøget ind på Wall Street med en markedsværdi 734 milliarder kroner – lidt mere end Mercedes-producenten Daimler, der også har en større lastbildivision og en omsætning på 817 milliarder kroner foreløbig i 2021.

Tesla alene er mere værd end Toyota, DaimlerVolkswagen, General Motor, Ford, Nissan, Honda, Hyundai, BMW og Volvo Cars tilsammen. Sådan kan man blive ved. Det syder og bobler på de finansielle markeder, der lige nu går fuldstændigt bananas over alt, der handler om elbiler.

Men inden vi oldtimere begræder kortslutningen af den finansielle tyngdekraft, så er der et par opløftende eksempler i børshistorien på, hvordan selv de værste perioder med mani og krak kan medføre noget godt i den sidste ende.

Forfatteren Daniel Gross udgav ligefrem i 2007 en hel bog om emnet med den rammende titel »Why Bubbles Are Great For The Economy«. Mens de fleste historikere koncentrerer sig om årsager og umiddelbare konsekvenser af historiens største finansielle bobler, så kigger Daniel Gross på de afledte effekter på andre dele af økonomien.

Et eksempel er det store jernbaneboom i USA i 1880erne. Med Wall Streets nye investeringsbanker, blandt andet den driftige J.P. Morgan som finansieringskilde, blev der etableret myriader af nye jernbaneforbindelser. Kapaciteten blev fordoblet på få år, og på flere strækninger blev der lagt nye parallelle spor.

Investorerne deltog gladeligt. Det var en sikker vinder. Jernbanetransport var fremtiden. Det kunne alle jo se. Hvad ingen så, før det var for sent, var, at de mange nye transportlinjer konkurrerede hinanden fra hus og hjem – for nogle i bogstavelig forstand. Fragtraterne styrtdykkede til niveauer, der ikke længere gjorde godstransport rentabel for de fleste. I 1894 gik en fjerdedel af de mange nye jernbaneselskaber konkurs. Investorerne tabte formuer. Wall Street var knækket.

Her kunne endnu et kapitel om endnu en boom-bust cyklus på børsen være afsluttet. Men jernbanekrakket blev også startskuddet til en af de mest fremgangsrige perioder i USA. Godt nok stod investorerne tilbage med tomme lommer, men amerikansk økonomi stod i 1890erne også tilbage med en moderne og massivt udbygget infrastruktur, hvor byområder blev forbundet med lynhurtig og billig transport.

Læs også: Kommentar: Sådan får du oddsene i din favør

Jernbaneboomet gjorde det muligt at transportere fødevarer og dagligvarer, der kunne produceres centralt på fabrikker til en brøkdel af de omkostninger, der følger med, når hver eneste lille flække for eksempel skulle have hele forsyningskæden af mark, mølle, bager og købmand.

Det er ikke tilfældigt, at det var omkring det forrige århundredeskifte, at store brands, som er levedygtige den i dag, så dagens lys. Procter & Gamble, Coca-Cola, Campbell’s og mange andre kan takke billig jernbanetransport for, at deres forretningsmodel overhovedet kunne hænge sammen.

Et nyligt eksempel er it-boblen i 2000. Under krakket gik tusindvis af internetvirksomheder nedenom og hjem. Investorerne tabte i gennemsnit 80 procent målt på udviklingen på Nasdaq-børsen i New York.

Da røgen havde lagt sig, stod verden tilbage med masser af nyvunden softwareudvikling, produktionen af hardwarekomponenter havde taget et tigerspring frem og måske vigtigst af alt: De enorme fiberoptiske lyslederkabler, der bandt kontinenter sammen på et lynhurtigt internet, stod klar med kapacitet, som var det en jernbane i år 1900.

Et par af it-boblens helt store vindere havde end ikke set dagens lys, da boblen bristede i 2000. Mark Zuckerberg opfandt Facebook i 2004, Alphabets YouTube blev lanceret i 2005, og først i 2007 begyndte Netflix at streame videoindhold.

I dag er de alle at regne blandt techgiganterne. Og ingen af deres forretningsmodeller kunne fungere uden de fiberoptiske kabler, der er det fysiske bevis på dotcom-boomet.

Hvilket bringer os tilbage til det nuværende boom i elbilaktier. Investorerne kan i dag ikke vide, hvem der kommer sejrrig ud af investeringsmanien. Vinderne har måske slet ikke set dagens lys endnu.

At sætte et sædvanligt prisme for værdiansættelse foran det nuværende marked giver absolut ingen mening. Uanset, hvor lyst markedet tegner for Tesla, Rivian, Nio, Lucid eller Nikola, er der ingen, der ved, hvem der bliver den næste Netscape eller den næste Amazon.

Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Renten er historisk lav, men er statsgælden historisk dyr?

Læs også: Lau Svenssen om populære aktier: 'Katastrofal misforståelse'