Lau Svenssen om populære aktier: 'Katastrofal misforståelse'

USA er kendt som verdens førende aktiemarked, og derfor er man som investor nødt til at holde øje med forløbet på Wall Street.

Førstepladsen skyldes en kombination af landets størrelse og dynamiske erhvervsliv og dermed økonomien som helhed. Alting udvikler sig imidlertid hurtigt i global retning.

Vi er på vej mod en struktur med flere, mere jævnbyrdige lande og dermed også finansmarkeder. USA er allerede havnet i en nedadgående udvikling omkring importafhængighed og udlandsgæld, men det har man ikke taget alvorligt i obligationsmarkedet eller fra banksystemets side.

Læs også: Danske Bank: Disse aktier bør du have mange af

Federal Reserve opfattes stadigvæk som centralbank nr. 1, selv om Fed nu til dags står blandt ligemænd: Euroland, Japan og Kina.

Aktiemæssigt er udviklingsforløbet anderledes, da det ikke drejer sig om nationen som helhed men om de børsnoterede selskabernes forhold. Her har USA altid haft giganter. Dynamikken i erhvervslivet har lige fra industrialiseringens indledning i slutningen af 1800-årene været meget større i USA end Europa.

Læs også: Lau Svenssen om dansk konglomerat: 'Value for money - køb-gem-glem'

IT-boomet har revitaliseret USA og løftet dets vægt gevaldigt opad. Det er et comeback efter en lang årrække med afindustrialisering og skift til et importafhængigt land.

Forløbet ligner Storbritannien omkring nedturen, men dynamikken i USA har i modsætning dertil genrejst erhvervslivets dynamiske profil – dog på en måde som mere afspejler nye former for virksomhed end lancering af epokegørende nye produkter og services.

Succesen er muligvis også mere børsmæssig med et enormt kursboom end reelt økonomisk holdbart? Det vil vise sig om 10-20 år.

Læs også: Nordea om dansk investor-favorit: Det her er en købsmulighed

Kursudviklingen i 2021

Opturen for aktiekurserne i USA er kørt flot videre i år, men det er et spættet forløb.

S&P, der er det brede marked med mange traditionelle, gamle selskaber, har givet samme afkast på ca. +24 pct. som den berømte spydspids, NASDAQ. De 30 fine selskabers klub i Dow Jones indekset halter derimod bagefter med et afkast på +18 pct.

Set i forhold til Europa giver USA på ny et højere afkast, men det indebærer formentlig, at Europa har mulighed for at opnå et bedre afkast fremover. Vi er bagefter (dog ikke de danske aktier).

P/E-niveauet ligger højere i USA. Den såkaldte Buffett indicator, som beskriver aktiemarkedets værdi målt i forhold til nationalproduktet (Market capitalization/GDP), er rekordhøj med et tal på 215 pct.

I ”gamle dage” var normen intervallet 60-80 pct. Toppunktet i år 2000 lå ved 150 pct. Pointen er, at kursniveauet i USA er ekstremt højt.

Læs også: Topchef for lille dansk aktie: De er 'afgørende for at realisere det enorme potentiale'

Spydspidsen FAANG er kørt træt – Plusgruppen tager over

En anden del i forklaringen af markedets udvikling er en ekstrem smal fokusering på himmelstormeraktierne inden for IT-services. FAANG bruges som betegnelse for topgruppen, men i år er det medieorienterede selskab Google alene om at køre vildt afsted, idet Facebook også har tabt pusten og ligesom Netflix ”bare” følger indekset.

Amazon og Apple underperformer. Festen er forbi i det felt, men der er ikke fremkommet massive udsalg fra folk, som ønsker at lede efter guld andre steder. Derfor holder disse aktieballoner sig svævende højt oppe.

I stedet kaster aktørerne sig over andre IT-selskaber med magnetisk tiltrækningskraft. Tesla er blevet centrum for tech-optimisternes offensive indsats. Et voksende antal konkurrenter inden for el-biler går derfor på børsen for at få gavn af det høje kursniveau. Udbuddet af elbil-aktier øges.

Om man vil indrangere Volvo Cars i den gruppe er vel kun et spørgsmål om tid. Vinderne i kursfesten i Plusgruppen består desuden af en meget sammensat kreds af selskaber, hvor sej-trækkere som Microsoft, Oracle, Applied Materials er med og nyere firmaer som Salesforce er også kommet ind i varmen. Begejstringen for nye, mulige vinderaktier er stor.

Omvendt er Intel ramt af utilfredshed fra investorernes side. De foretrækker Nvidia, Advanced Micro Devices (AMD) og nyintroducerede Chip-selskaber. Selv Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSM) er kørt træt som aktie.

Helt nye typer af superchips er under udvikling af andre store amerikanske selskaber, og det kan føre til markante forandringer i High End af dette marked. Så bliver der kapacitet nok til at forsyne bilfabrikker og andre med mindre krævende chips.

Konklusionen synes at være, at det amerikanske IT-aktieboom er kulmineret. Værdirekorderne har fremkaldt en bølge af Me-Too selskaber, som lancerer tilsvarende eller helt nye IT-løsninger, ligesom de ønsker at kapitalisere på deres position i den glohede IT-branche ved at lade deres aktier børsnotere på det rekordhøje kursniveau for aktier. Overopkogt efterspørgsel skaber naturligvis øget udbud.

Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Renten er historisk lav, men er statsgælden historisk dyr?

Lav interesse for forbrugsvarer

Mens der er boom i IT-feltet og et spill-over herfra mod selskaber inden for eksempelvis medier (dog ikke Walt Disney), så er der lav købelyst til selskaber med forbrugsvarer. Det gælder fx Procter & Gamble, Kimberley Clark, Kelloggs, General Mills, Johnson & Johnson og Wal-Mart. De ligger i år tæt på nulpunktet i afkast.

Omvendt er der store kursgevinster inden for banker, mens selskaber med betalingskort (Visa og Mastercard) er kørt træt. Fly og våben er generelt også svage i afkast.

De to transportører, FedEx og UPS, udvikler sig forskelligt med svaghed hos FedEx og let overperformance til UPS. De to gamle bilproducenter, Ford og GM, har fået et stort ryk opad i værdi, men det kræver vist en efterbevilling i form af en stærk positiv udvikling i forretningen.

Olieselskaberne har fået et gevaldigt løft opad, og disse aktier følger olieprisen tæt. Olieservice-branchen trækkes med opad i dette forløb, og deres dårlige år synes dermed at være overstået.

Inden for medicin har USA både en håndfuld store koncerner og en stribe nyere selskaber i bioteknologi. Vaccinesuccesen for Pfizer har givet dette selskab et comeback efter nogle år med lav interesse fra investorernes side. Eli Lilly er topscorer, mens Merck og Bristol Myers Squibb skuffer.

Kemisk industri i USA er også blevet decimeret i betydning, herunder ved opkøb fra selskaber i Europa og Japan. Branchen er konjunkturfølsom.

Med en langsigtet udvikling i retning mod biokemi er vejen frem besværlig, og der kræves en storstilet transformation. Nye firmaer med nye koncepter ser ud til at blive vinderne og næppe de gamle koncerner.

Læs også: Elbil-aktierne brager frem - investorer sender en i vejret med 24 pct.

Konklusion

IT-boomet i aktierne ser ud til at være kørt træt. Tesla og de nye el-bil producenter har givet forlænget spilletid i segmentet for hidsige placeringsmuligheder. Denne optur forekommer anspændt og overdrevet, altså er der stor down side risk i disse aktier.

Eskapaderne med ekstreme kurshop og veritable kampe mellem børsaktører i de såkaldte Meme Stocks er udtryk for absurde tilstande på børsmarkedet. Det udgør en decideret advarsel. Selv om man ikke blander sig i disse gadesalgsmål, så afspejler det et omfang af aggressivitet og mangel på sund fornuft, som bør skræmme enhver.

I fortyndet udgave er det vel netop denne adfærd, som udgør brændstoffet i FAANG+ aktiernes ekstreme optur. Men på børsen opfinder man alle mulige former for Story Telling om ”fremtidens selskaber” for at forsvare og forklare de enorme kursstigninger.

De herved indikerede formueværdier har mistet forbindelsen til virkeligheden, og dermed er der tale om en boble – en ekstrem stor boble. Så stor at ingen tør se det.

Hvorfor forlader folk ikke dette segment ved at sælge ud og i stedet satse pengene på en sektorrotation ind i det brede marked for aktier? Sandsynligvis skyldes det håb om en ekstra omgang med Bonanza og strukturen, hvor der er opstået en form for selvbærende virkning af de enorme placeringer, som finder sted ud fra indeksbaseret tankegang.

Ved at købe markedets gennemsnit opnår man lave omkostninger, og man kan lulle sig i søvn i overbevisning om at være placeret som flertallet. The wisdom of crowds. Men netop det er en katastrofal misforståelse.

Når bøtten vender, skal alle sammen ud af de samme aktier på samme tidspunkt. Gennemsnittet betyder ikke, at man er risikofri eller neutralt placeret. Man opfører sig bare som en lemming.

USA-aktierne har i 2021 fortsat opturen på overtid. Sådan læser jeg markedet. Pas på derude.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Forudser lussing til Novo Nordisk - forventer 'væsentlig påvirkning'

Læs også: Han har næsten 1.000 milliarder i kontanter: Hvad er der nu galt, Warren Buffet?