Henter kommentarer

Lille dansk biotek-aktie opjusterer


Det lille danske biotekselskab Bioporto har justeret deres forventningerne til deres driftsunderskud, da de har færre omkostninger i året end tidligere regnet med.

Det fremgår af selskabets tredje kvartalsregnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

De forventer nu et driftsunderskud målt på EBIT på omkring 83 til 88 mio. kr. fra tidligere at have forventet et underskud på 95 til 100 mio. kr. De holder fast i deres tidligere forventning om en omsætning mellem 24 til 27 mio. kr.

Bioporto er et dansk selskab, der producerer medicinske test eller biomarkører. De har tidligere forsøgt sig med covid-19-tests, og deres store flagskib er en NGAL-test til bestemmelse af nyreskade.

I tredje kvartal havde de en omsætning på 5,3 mio. kr., hvilket var det samme ved samme kvartal sidste år.

Deres justerede driftsunderskud målt på EBITDA lander på 17,1 mio. kr. i tredje kvartal. I samme periode sidste år lå underskuddet på 15 mio. kr.

Bioportos administrerende direktør, Tony Pare siger i regnskabet:

»Det tredje kvartal af 2022 afspejler vores fortsatte fokus på færdiggørelsen og indsendelse af vores ansøgning til USAs føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) af vores NGAL-test til pædiatrisk risikovurdering af akut nyreskade. Vores dataanalyse og forberedelser af den kliniske rapport fortsætter efter planen, og vi forventer at indsende vores ansøgning i fjerde kvartal, som tidligere meldt ud.«

Læs også: Bavarian med 'rekordhøj omsætning'

Læs også: Lundbeck overrasker positivt