Henter kommentarer

Bavarian med 'rekordhøj omsætning'


Bavarian Nordic fastholder forventningerne til årets gang, men deres øgede salg af vacciner driver en 'rekordhøj omsætning'.

Det står klart, efter vaccineselskabet har fremlagt regnskab onsdag morgen.

»Det øgede salg af vores produkter på tværs af porteføljen driver en rekordhøj omsætning, og vi nærmer os et nulresultat målt på EBITDA for 2022,« siger Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic, i en kommentar til regnskabet.

Bavarian Nordic har i årets tredje kvartal formået at sælge vacciner for 1,004 mia. kr, hvilket flugter ganske fint med analytikernes forventninger på 1,007 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Vaccineselskabet kom for alvor i verdens søgelys, da sygdommen abekopper spredte sig hastigt på tværs af alle kontienter. Som de eneste overhovedet har Bavarian en godkendt vaccine mod abekopper.

Den pågældende vaccine går under navnet Jynneos i USA, og den står for over halvdelen af omsætningen i tredje kvartal, svarende til 578 mio. kr.

Bavarian Nordic regner med at lande en omsætning for året på 2,8 til 3 mia. kr samt et driftsresultat målt EBITDA i størrelsesordnen -200 til 0 mio. kr. Fra nytår til og med september er omsætningen på knap 1,9 mia. kr.

Bundlinjen i tredje kvartal ender på 12 mio. kr.

Et af Bavarian Nordics mulige guldæg i fremtiden er deres RSV-vaccine, og i regnskabet lyder det, at dens fase 3 forløb går planmæssigt.

Vaccineselskabet arbejder også på en coronavaccine, og den har Nordnets investeringsøkonom for nyligt set et lill håb spire i. Mere om det her.

Læs også: Lille studie giver håb for Bavarian, vurderer Nordnet

Læs også: Bavarian-analytiker: Derfor skal du fokusere på helårprognosen