Årets næstsidste handelsdag blev afsluttet på positiv maner, når man kigger på de danske aktier. 

C25-indekset lukkede mandagens handel af med en stigning på 0,2 pct. ledt an af Ørsted og GN Store Nord

Ørsted-aktien steg med 3,2 pct., efter nyheder om at det amerikanske selskab Dominion Energy vil sagsøge Trump-administrationen i et forsøg på at få genoptaget byggeriet af en havvindmøllepark. 

Ørsted er selv blevet ramt af et påbud om at indstille udviklingen af to havvind-parker i USA. 

GN Store Nord blev næstbedste aktie i C25-indekset med en stigning på 2,6 pct. Det var lidt tiltrængt fremgang til investorerne, der har set aktiekursen falde med knap 20 pct. i 2025 indtil videre. 

Generelt var der tale om en positiv udvikling for de fleste af aktierne i C25-indekset mandag. Kun tre aktier lukkede i rødt og det var Jyske Bank, Novo Nordisk og Genmab

Sidstnævnte faldt mest tilbage, og sluttede dagen med at blive 2 pct. mindre værd. 

Det skyldes nyheden om, at Genmab dropper den videre udvikling af kræftmidlet acasunlimab. Det kan du læse mere om her

Udenfor de store papirer var der fokus på H+H, der steg med 4,5 pct. efter meldinger om positive takter i fredsforhandlingerne mellem USA og Ukraine. 

Du kan se præcis, hvordan det gik de danske aktier i mandagens handel her

Millionærklubben

Mens danskerne gik all in på juleferie, var der i den grad gang i råvaremarkederne, hvor særligt sølv-, platin- og palladiumpriserne trak opmærksomhed. Millionærklubben debatterer udviklingen med Saxo Banks chef for råvarestrategi, Ole Hansen, og undersøger, hvilke signaler det sender til resten af finansmarkedet. I studiet tjekker klubbens faste paneldeltagere, aktiestrateg Michelle Nørgaard og chefanalytiker Lau Svenssen, ind til årets andensidste handelsdag og præsenterer desuden et udvalg af europæiske aktier, som de her og nu finder interessante for det kommende år. Vært: Bodil Johanne Gantzel