Henter kommentarer

| Opdateret

Mads Christiansen: Derfor har jeg købt Tesla-aktier


»Jeg har købt Tesla-aktier.«

Det afslører privatinvestor og Millionærklubben-porteføljeforvalter Mads Christiansen i tirsdagens udgave af Millionærklubben. Han fokuserer langsigtet på gaming-industrien, digitalisering og vækst i e-handel, og for ham at se er den amerikanske elbilproducent førende på mange måder. Det er en af grundene til, at han har føjet Tesla-aktien til sin private portefølje.

I videoen ovenfor ses udviklingen i en række kendte bilproducenters markedsværdi. Videoen er lavet via Flourish Studios.

Han forklarer købet med, at man skal se på Tesla som en teknologivirksomhed.

»Hvis man begynder at regne på Tesla som en bilproducent, så begår man den fejl  at se på verden, som den er i dag, og så bliver man forankret i det,« udtaler Mads Christiansen.

Det gælder i stedet om at se på Tesla, som har en solenergi-del, en batteri-del og en selvkørende teknologi-del og så laver virksomheden også selvkørende biler. Selvkørende biler er nemlig én ting, men når Tesla begynder at sælge produktet, så kan du købe bil og den selvkørende softwarepakke, forudser Mads Christiansen.

I hans øjne kommer Tesla produktmæssigt desuden til at være bedre. De konkurrende bilproducent kommer ud med biler, hvor batteriet kommer fra én producent, den selvkørende teknologi fra en anden producent, mens interiøret kommer fra en tredje producent, og fabrikken - som bilen bliver produceret på - kommer fra en helt fjerde, forudser Mads Christiansen.

»Jeg tror, at Tesla bliver for bilindustrien, hvad en iPhone er for smartphone-industrien i fremtiden, mens de andre bilproducenter svarer til en android-telefon. Forskellen er, at brugeroplevelsen er så meget bedre, fordi iPhone er produceret integreret hele vejen igennem af Apple,« udtaler han.

»Tesla har i flere år tænkt på, hvad selvkørende biler skal kunne, og tænkt på, at Tesla-biler skal bygges til at blive selvkørende arbejdsplatforme,« udtaler Mads Christiansen.

Han ser både et potentiale i Teslas forskning inden for solenergi, batteriforskning og de selvkørende biler.

Tesla-aktien er siden årets start steget 245 pct. Du kan se nøgletal og den voldsome kursudvikling i Tesla-aktien her.

Læs også: Porteføljeforvalter om Netflix-aktien: Der opstår snart en mulighed

Læs også: Mads Christiansen: Langsigtet investering og 9 mulige vinder-aktier