Henter kommentarer

| Opdateret

Mads Christiansen: Langsigtet investering og 9 mulige vinder-aktier


I videoen ses udviklingen af markedsværdien på 13 langsigtede aktier fremhævet her og i denne artikel. Videoen er lavet via Flourish Studios.

Sea Limited udgør ca. en tredjedel af min portefølje. Positionen er steget voldsomt, og det er rimeligt at frygte, at den kan falde betydeligt, hvis der kommer en korrektion i markedet. Jeg skal i det følgende forklare, hvorfor det ville være tosset at sælge.

I min tidligere artikel skrev jeg om langsigtet investering. Sea Limited er et godt eksempel på en solid virksomhed, som rammer nogle langsigtede trends, hvorfor jeg nok ikke behøver at overveje at sælge den før om mange år, og det er en enorm fordel.

Renters rente

Det engelske ord for det er, at virksomheden ’compounder’. Det handler om, at en gentagen årlig vækst kan give nogle svimlende afkast. Principperne illustreres bedst med nogle eksempler:

FAANG (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google) vokser med ca. 25 pct. om året. Lad os være konservative og regne med 20 pct. vækst, det giver:
3 dobling på 6 år.
6 dobling på 10 år.
38 dobling på 20 år.

Sea Limited vokser i øjeblikket 70 pct. Markederne selskabet opererer i og virksomhedens position på markederne gør det rimeligt at antage at den kan vokse 35 pct. om året i gennemsnit de næste 10 år. Det vil betyde en 20 dobling på 10 år.

At investere andre folks penge

At investere andre folks penge er fantastisk, fordi man sparer renteudgifterne til kapitalen. Der er flere måder at gøre det på. Nogle virksomheder har indtægter, længe før de har udgifterne. Eksempler på det er forsikringsselskaber, online gambling selskaber og min egen JOYY, som jeg har haft i Millionærklubben. Det betyder, at virksomheden har ’gratis’ kapital til rådighed, som den kan investere og forrente eller bruge som arbejdskapital.

Et eksempel er Geico, der er forsikringsforretningen under Warren Buffets holdingselskab Berkshire Hathaway. Geico har indtægter via præmierne, før det skal udbetale penge til kunderne, ligesom man også så med en af Warren Buffets første store investeringer, nemlig American Express. Betalinkortgiganten havde en masse indestående midler fra kunder - midler, som senere skulle udbetales. Det betød, at man havde billig kapital til rådighed til at få virksomheden til at vokse. Min metode til at investere andre folks penge, er IKKE at sælge mine aktier. Det betyder, at jeg kan vente med at betale skat og holde den udsatte skat investeret.

Her ses 89-årige Warren Buffett, der har hjemsted i Omaha i Nebraska i USA. Han står i spidsen for  Berkshire Hathaway, der er et holdingselskab for en lang række selskaber. Berkshire Hathaway lavede oprindelig tøj, men da Warren Buffet i 1960'erne blev storaktionær i virksomheden begyndte Berkshire Hathaway at investere i andre ting. I dag er Warren Buffet blandt andet investeret i Kraft-Heinz, Apple og Coca-Cola, men har også tidligere været investeret i flere store amerikanske flyselskaber. Vis mere

Tre eksempler

Hvis vi så tager hensyn til både skat og renters rente giver det nogle interessante perspektiver

Prøv selv at tage stilling til eksemplerne nedenfor, inden du får svarene længere nede:

Eksempel 1:

Virksomhed A vokser 35% om året i 10 år.
Virksomhed B Vokser 50% i 5 år, derefter skal du sælge.
Er det bedst at købe A med det samme, eller bedre at have B i fem år, betale skat og så skifte til A?

Eksempel 2:

Lad os antage, at jeg har tjent lige nu har tjent 100 pct. på min Sea Limited-position. Jeg ved, at kursen falder 10 pct. nu. Jeg ved også, at der vil være en gennemsnitlig vækst på 35 pct. årligt i gennemsnit på 10 år. Er det bedst at sælge nu, betale skat, og så genkøbe Sea Limited for resten. Eller er det bedre bare at holde?

Eksempel 3:

Om 10 år en min Sea Limited position tyvedoblet, lad os sige den til den tid er 100.000 kr værd. Hvor stor er min risiko, hvis Sea Limited over en nat viser sig at være svindel og dermed værdiløs, hvis jeg ikke har haft handlet den undervejs, sammenlignet med hvis jeg har handlet løbende ind og ud og betalt skat af fortjenesten undervejs?

Svar:

Eksempel 1: Det giver højest afkast at holde virksomhed A
Eksempel 2: Det giver højest afkast ikke at tage den sikre handel.
Eksempel 3: Har jeg IKKE handlet undervejs er ca. halvdelen af min position skubbet skat og derfor er min risiko ca. halvdelen af, hvad den ville være, hvis jeg løbende havde handlet frem og tilbage.

Udover ovenstående matematiske ulemper ved at handle, er en anden ulempe ved at handle ind og ud af en aktie, at vi risikerer ikke at komme med på en af stigningerne. Dermed går vi glip af en del af gevinsten.

Det gælder altså om at finde nogle aktier, hvor man tror på, at det giver mening at holde dem i 10 år (læs: lang tid). Man er jo ikke i mål, hvis man finder en god aktien, der er meget værd om 10 år, hvis man ender med at sælge den om to år. Derfor leder jeg efter aktier, som jeg tror bliver langsigtede vindere, og som er nemme og sikre at holde i lang tid.

Jeg har selv disse ni bud på langsigtede vindere i porteføljen, som man kan købe og undgå at handle i 10 år eller mere lige nu:

Facebook

Sea Limited

Mercado Libre

Zynga

Carvana

Storytel

Spotify

TakeTwo

Ubisoft

Du kan læse mere om Mads Christiansen som investor i dette lille portræt her.

Læs også: Morten Springborg: Her går prisbevidste investorer glip af gode aktier

Læs også: Aktiestrateg: 'Det er en fuldstændig overset kvalitetsaktie'

Læs også: Fremhæver 3 aktier: 'Naturligvis skal man være eksponeret i dette marked'