Henter kommentarer

Mærsk-analytiker: Unormal indtjening er fortsat længere end ventet


Mærsks indtjening vil normalisere sig i takt med, at containermarkedet falder til ro.

Sådan lyder forudsigelsen fra den danske rederigigant selv og fra flere analytikere. Normaliseringen tager dog længere tid end ventet, erkender senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk, ifølge ritzau/finans.

»Det er en tendens, vi har set, at analytikerne har løbet lidt efter med kursmålene i takt med, at ratemarkedet bare forblive superstærkt. Mærsk har selv sagt, at de regner med, at markedet forbliver stærkt året ud, og vi har også set tendenser til, at kapaciteten bliver forøget. Det er vores holdning, at markedet bliver normaliseret, men vi må erkende, at det har trukket noget længere ud, end vi havde ventet,« siger Martin Munk til nyhedsbureauet.

Læs også: Pensionsgigant advarer: Usårligheden på aktiemarkedet forsvinder

Udmeldingen skal ses i lyset af, at flere finansuse har øget deres respektive kursmål for det danske rederi. Handelsbanken har lagt 1000 kr. oven i sit kursmål for aktien, så det nu lyder på 20.000 kr. og en fortsat købsanbefaling. Tidligere var det finanshuset Kepler Cheuvreux, der hævede kursmålet for aktien i A.P. Møller – Mærsk til 22.100 kr. fra tidligere 20.000 kr.

Hos Jyske Bank holder man fast i en 'reducer'-anbefaling. Det samme gør Nordea. Det sidste kan du læse mere om her.

Læs også: Under overfladens stilhed er værdierne blevet revet rundt på det danske aktiemarked

Læs også: Endnu et finanshus smækker Mærsk-kursmålet i vejret