Henter kommentarer

Mærsk-boss scorer 14 millioner i et snuptag


 
I videoen ovenfor kan du se mere om Nasdaq-indekset.
Vis mere

Det må skæppe godt på kontoen hos Mærsks ene direktør, der tirsdag udnyttede sine aktieoptioner.

Vincent Clerc, CEO for ocean and logistics ved rederigiganten, formåede at tjene 14,8 millioner kroner på at købe aktier udenfor markedet for derefter at sælge dem på børsen samme dag. Det viser en meddelelse til fondsbørsen.

Direktøren købte 1.163 aktier til en samlet pris på 8.920.210 kroner. Senere solgte han den selvsamme mængde aktier på børsen til 23.725.200 kroner. Det peger således mod en gevinst på over 14 millioner kroner.

Aktiefinten kan for det utrænede øje næsten virke fordækt eller for god til at være sand, men aktieoptioner er ofte en del af lønpakken hos højtstående medarbejdere.

Schweiziske Vincent Clerc har været ansat i Mærsk siden 1997. Først i Mærsk Line, og siden i A. P. Møller – Mærsk.

Læs også: Nordnet får kæmpebøde for nøgen shorting

Læs også: Bavarian Nordic: 'Vi vil lukke flere aftaler'