Henter kommentarer

Mærsk med rekordoverskud: »Exceptionelt godt«


Den danske rederigigant A.P. Møller Mærsk kommer ud af årets første kvartal med det bedste resultat nogensinde.

Det afslører det netop offentliggjorte regnskab for de første tre måneder i 2021.

Omsætningen endte på 12,4 mia. dollar og driftsindtjeningen på 3,1 mia. dollar. I samme periode sidste år lød omsætningen på 9,6 mia. dollar. Det er en stigning på 30 pct., mens overskuddet endte på 2,7 mia. dollar. Det svarer til 16,7 mia. kr.

»A.P. Møller Mærsk kom exceptionelt godt ud af første kvartal 2021 med et rekordresultat. Den høje vækst og indtjening var drevet af  solid fremgang på tværs af Ocean, logistik og havneforretningen. Høj efterspørgsel førte til flaskehalsproblemer og mangel på containere og kapacitet, hvilket sendte fragtraterne i vejret,« udtaler administrerende direktør Søren Skou i forbindelse med regnskabet og fortsætter:

»Vores fokus er fortsat på den langsigtede transformation af A.P. Møller Mærsk og vi prioriterer vores kunders behov for integrerede logistikløsninger. Strategien er blevet yderligere bekræftet i første kvartal, og dialogen med vores kunder handler i stigende grad om langsigtede, værdibaserede partnerskaber frem for  kortsigtede her-og-nu løsninger. Det er grundstenen for en fortsat stabil vækst i A.P. Møller Mærsk

Det rekordhøje resultatet har resulteret i, at rederigigantens aktietilbagekøb fremskyndes, mens et nyt bliver sat i søen.

Læs også: ​Trækker i land efter udmelding – 'ikke noget jeg forudser eller anbefaler'

Læs også: Investorer har tabt over 200 milliarder på Ørsted – nedturen fortsætter mener storbank