Henter kommentarer

Mærsk rykker rundt i toppen - arving skal være formand


Bestyrelsesformand i Mærsk, Jim Hagemann Snabe, og næstformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla genopstiller ikke ved den næste generalforsamling.

Det oplyser Mærsk tirsdag morgen i en selskabsmeddelelse.

Jim Hagemann Snabe har været formand for bestyrelsen i Mærsk siden 2017, men ønsker ikke at genopstille, når hans valgperiode udløber i forbindelse med den ordinære generalforsamling 15. marts.

Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas valgperiode udløber også den 15 marts.

Robert Mærsk Uggla, søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, ventes at overtage rollen som bestyrelsesformand.

»Efter den ordinære generalforsamling forventes A.P. Møller – Mærsk A/S’ bestyrelse at vælge Robert Mærsk Uggla til at afløse Jim Hagemann Snabe som formand,« skriver Mærsk.

Læs også: ​Danmarks rigeste mand køber op i aktie

Læs også: Disse ting bør du gøre, før årsopgørelsen lander