Henter kommentarer

Manchester City-stjerne 'plyndrer' 50.000 aktier


Den norske stjerneangriber Erling Haaland er endnu en gang gået på aktie-rov.

Han har gennem sit investeringsselskab, Pillage 3, købt 50.000 aktier i et norsk selskab. Det skriver E24.

Det drejer sig om ejendomsselskabet Entra, hvis aktiekurs i skrivende stund ligger på 105 norske kr.

Haalands aktier har dermed en værdi på 5,3 mio. norske kr. svarende til 3,4 mio. kr., mens Entras samlede markedsværdi ligger på omkring 19 mia. norske kr. eller 12,2 mia. kr.

Det er dog ikke kun købsknappen, som der er blevet trykket på i Pillage 3. Erling Haalands investeringsselskab har skruet kraftigt ned for positionen i bilfragtsrederiet Höegh Autoliners.

Da selskabet ejede mest havde Erling Haalands investeringsselskab 200.000 aktier i selskabet. Nu er den position skruet ned til 75.000 aktier.

Erling Haalands investeringsselskabs navn indeholder ordet »pillage«, som er det engelske ord for plyndring. Et begreb som især er kendt fra vikingernes togter i England.

Og det er netop i England, at den norske stjerneangriber har leveret vikingepræstationer uge efter uge. Med 25 mål i den igangværende sæson topper Erling Haaland den engelske Premier Leagues topscorerliste.

Læs også: 

Læs også: