De amerikanske regionale banker befandt sig midt i orkanens øje for et lille års tid siden.
Og nu begynder mareridtet tilsyneladende at ulme igen.
Investorer har nemlig øget deres short-positioner i en lang række amerikanske regionalbanker, skriver CNBC. Dermed satser investorerne på, at de pågældende aktier skal ned fremfor op.
Det er en udvikling i New York Community Bank, NYCB, der efter alt at dømme har fået investorerne til købsknapperne på shortpositonerne, lyder det fra CNBC.
NYCB udgav regnskab 31. januar, og siden er aktiekursen blevet mere end halveret.
Læs også: Kendt investor har udslettet milliarder
Regnskabet viste, at banken det seneste kvartal tabte penge og måtte tage store tab på sine udlån. For at polstre sig til fremtiden følte NYCB sig også nødsaget til at sløjfe udbyttet.
Ifølge CNBCs beregninger er det i bankerne S&T Bancorp, Simmons First National Corp og Hope Bancorp, hvor investorerne har sadlet mest om og spekulerer i kursfald.
Det sker selvom, at storbanken Bank of America har været ude og sige, at de vurderer, at problemerne er begrænsede til NYCB alene og ikke samtlige regionalbanker.
De amerikanske regionalbanker var også i rampelyset sidste år, fordi Silicon Valley Bank krakkede. På ganske kort tid ville kunderne have deres penge ud af banken, hvilket førte til, at Silicon Valley Bank måtte sælge obligationer med enorme tab for at skaffe penge. En manvøre, der var med til at koste banken livet.
Siden begyndte flere andre banker at vise problemer, herunder Signature Bank, som NYCB faktisk endte med at overtage.
Læs også: Aktieveteran advarer mod brutal nedtur
Læs også: Amerikanske aktier i historisk udvikling - det er aktiechefens bedste råd lige nu
