Henter kommentarer

'Markedet har ændret sig markant': Disse obligationer er mest populære


For få år siden var det nærmest uinteressant for investorerne, at kigge på obligationer. 

Men »markedet har ændret sig markant«, og derfor kan det nu være »meget interessant« for investorer at kigge mod obligationsmarkedet, hvis man er på jagt efter afkast. 

Sådan lyder det i en kommentar fra Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg hos Saxo Bank. Selvom obligationsmarkedet var rødglødende mod slutningen af 2023, kan der nemlig stadig være stabile afkast at hente, mener strategen: 

»I dag kan man i forholdsvis sikre europæiske obligationer få ca. 3,5 pct. på kort sigt og 2-3 pct., hvis man placerer sig i obligationer med længere tid til udløb,« lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen. 

Længere nede i artiklen, kan du se hvilke obligationer, der indtil videre er de mest populære obligationer blandt Saxo Banks kunder i 2024. 

Læs også: Er du ny indenfor obligationer? Så skal du holde øje med disse fælder

At investere i obligationer og aktier kan være meget forskelligt, og der er en række ting man skal holde øje med. Blandt andet hvor likvid obligationen er, obligationens løbetid, samt hvilke forhold man skal udregne sin skat ud fra. Euroinvestor har tidligere skrevet om nogle af de ting, man skal være opmærksom på ved investering i obligationer. Det kan du læse mere om her

Oskar Barner Bernhardtsen påpeger også, at der er mange ting man skal gøre sig overvejelser om, inden man kaster sig ud i investering i obligationer. Derfor peger han også på en anden løsning: 

»Synes man det bliver uoverskueligt at investere i enkelte obligationer, kan man lede efter fonde eller ETF’er, der kan investere for en,« skriver han i en kommentar. 

Han har desuden kigget på, hvilke obligationer der er de mest populære blandt Saxo Banks kunder i 2024. Dem kan du se nedenfor her: 

Mest populære obligationer blandt danske kunder: 


Mest populære obligationer blandt globale kunder: 

Læs også: Har du aktier i en af disse lande? Her er reglerne, du skal kende

Læs også: Vaccineproducent går markant tilbage - det kan forklare det