Henter kommentarer

Er du ny indenfor obligationer? Så skal du holde øje med disse fælder


Det er væltet ind med obligationer i danskernes portefølje i år.

Faktisk så meget, at danskerne både i 2022 og 2023 har sendt langt flere nye penge efter enkelt obligationer end enkelt aktier og investeringsfonde – og nu styrer 2023 mod at slå den hidtidige rekord for køb af enkelt obligationer på et år. 

Men de mange nye investorer i obligationer skal være opmærksomme på en række fælder, som man måske ikke kender, når man er ny indenfor feltet.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Finans Danmark.

Læs også: Saxo Bank: Det er de mest populære obligationer

Vi vender tilbage til fælderne, men først skal vi kigge på, hvad der har sat gang i den store begejstring omkring obligationer. 

Friske tal fra Finans Danmark viser, at i løbet af årets første ni måneder har danske private investorer købt enkelt obligationer for 16,4 mia. kr.

Går vi bare to år tilbage, var interessen for enkelt obligationer blandt danske private investorer stort set ikke-eksisterende. Sat lidt på spidsen kunne man tale om en »forsvundet investeringskategori,« lyder det fra investeringschef Kåre Valgreen i Finans Danmark.

»At vi med tre måneder tilbage af året allerede har set et historisk stort nettokøb, sætter en tyk streg under, at enkelt obligationer efter de seneste par års rentestigninger er stærkt tilbage på investorernes nethinde,« siger han.

Og lige præcis den seneste tids rentestigninger spiller en væsentlig rolle i, hvorfor obligationer er blevet et hit. 

»Renteniveauet er centralt for om obligationer er attraktive, fordi man som obligationsinvestor stiller sine penge til rådighed mod en betaling i form af en rente,« siger Kåre Valgreen.

Læs også: Kapitalforvalter præsenterer ny og mere risikofri måde at investere i obligationer

Niveauet på renterne kan også give en pejling om, hvor renten kan bevæge sig hen, og dermed også kurserne, da de bevæger sig omvendt af renten. 

»Med et meget lavt eller negativt renteniveau, som vi havde i en lang periode, var det svært at forestille sig, at renten kunne falde meget yderligere, og dermed var det svært at se et stort afkastpotentiale i form af stigende kurser,« siger han og fortsætter:

»Det er helt omvendt i dag, hvor man både får en højere rentebetaling og med større sandsynlighed kan opleve rentefald over sin investeringshorisont og dermed også kursstigninger.«

Men for mange danske investorer er obligationer et nyt inventar i deres portefølje, og der er dermed en række fælder, man kan falde i, hvis man ikke er vant til at investere i obligationer, lyder det fra Kåre Valgreen.

Derfor er det også vigtigt, at investorer, der ikke tidligere har investeret i enkelt obligationer, sætter sig ind i forskellen på at handle enkelt aktier, fonde og enkelt obligationer, inden de trykker på købsknappen, pointerer han.

Læs også: Ser potentiale i gammelt investorhit: 'Det vil overraske mange'

En af de vigtige ting at have for øje, når man køber enkelt obligationer er, hvor likvid obligationerne er. En del obligationer er nemlig relativt illikvide og bliver dermed ikke handlet særlig meget.

Det står i kontrast til aktier, der stort set altid er store nok til at små privatinvestorer kan handle dem, og her er det kun ved meget små aktier, man skal være opmærksom på likviditeten.

Men sådan er det ikke med obligationer – og den lave likviditet kan gør det svært at finde en køber til sine obligationer, hvis man gerne vil sælge dem inden de udløber. 

»Det vil typisk være sådan, at man nok godt kan få obligationen solgt, men det vil nok også afspejle sig i salgskursen, hvis den ikke er så likvid,« lyder det fra investeringschefen. 

Hvis man som ny obligationsinvestor gerne vil undgå at købe en alt for illikvid obligation, kan man starte med at gå til sin investeringsrådgiver i banken eller man kan overveje at købe obligationer gennem investeringsfonde. 

»Hvis man omvendt vil klare det selv, kan man finde den cirkulerende mængde på obligationsserien eksempelvis på fondsbørsens hjemmeside. Der er typisk en sammenhæng imellem den cirkulerende mængde på en obligation, og hvor meget den handles og dermed også, hvor likvid den er,« forklarer investeringschefen. 

Læs også: Særlig bevægelse sender rystelser gennem markedet: 'Det er meget, meget vigtigt at lægge mærke til'

Også i forhold til skat er det anderledes, når man investerer i obligationer end for eksempel aktier eller fonde.

Her skal man blandt andet være opmærksom på den måde, man finder sin referencekurs.

Referencekursen er den pris, man skal beregne sin skat ud fra, hvis man køber og sælger løbende i samme obligationsserie.

Når man køber enkelt aktier eller minimumsbeskattede fonde anvender man den gennemsnitlige anskaffelsesværdi som ens referencekurs, men når man handler i den samme obligationsserie gælder FIFO-princippet – altså først-ind-først-ud. 

Det vil sige, at de obligationer, som man har købt først, anses for at være dem, som man sælger først. 

Det illustreres bedst med et eksempel:

»Hvis jeg har købt 100 obligationer i en obligationsserie, og så køber jeg 100 mere, hvorefter jeg skal sælge 150 af dem. Så skal jeg starte med at sælge de 100, som jeg købte først. Og så derefter 50 af det andet køb for at opgøre min kursgevinst korrekt. Fordi kursen kan jo være anderledes, når jeg køber anden gang,« forklarer Kåre Valgreen. 

»Og det kræver jo alligevel, at man holder tungen lige i munden, hvis man ligger og køber op og sælger i den samme obligation,« tilføjer han. 

Læs også: Gammelt hit i comeback – men derfor bør man ikke gå all in ifølge chefstrateg

Derfor er det vigtigt, når man beregner sin skat, at være opmærksom på, hvilke obligationer der anses som værende solgt. Det gælder både ved aktive salg og ved passive indfrielser, som for eksempel de typiske fire årlige udtrækninger for danske realkreditobligationer.

Hvis du køber en obligation og holder den til udløb, så har du jo kun en købskurs, og så er det selvfølgelig den, du bruger til at beregne din skat. 

Hvis man som investor har købt obligationer gennem en fond, skal man ikke løbende foretage en gevinstberegning ved årlige udlodninger. Det skyldes, at de bliver indberettet af bankerne og beskattes som kapitalindkomst, uanset om en del af udlodningen består af gevinster ved for eksempel udtrækninger. 

Til sidst har Kåre Valgreen et lille tip. 

Han peger på, at der er kommet mange nye investorer i løbet af de senere år, hvoraf mange af dem gør brug af aktiesparekontoen – en særlig konto du kan læse mere om her.

»Og der skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det er en aktiesparekonto. Det vil sige, at der kun må komme aktier eller aktiebaserede investeringsfonde i den. Man kan godt få lidt eksponeringen mod obligationer i en aktiesparekonto, men så kræver det, at man køber en aktiebaseret fond, hvor der er mindst 50 pct. aktier i,« forklarer investeringschefen.

Hvis du gerne vil blive endnu klogere på, hvordan du køber obligationer, kan du læse denne guide eller dykke ned i 7 ting, som du skal vide, inden du køber obligationer her

Læs også: Særlig investering i comeback: 4 pct. i rente – 'Det er sådan set ikke så tosset endda'

Læs også: Spørg dig selv om disse to ting før du investerer i obligationer