Henter kommentarer

Saxo Bank: Det er de mest populære obligationer


Centralbankernes mange rentestigninger har gjort det mere attraktivt at investere i obligationer.

Verden ser derfor helt anderledes ud nu, hvor det er blevet mere fordelagtigt at låne penge ud, påpeger Saxo Banks investeringsstrateg, Oskar Barner Bernhardsen. 

»Der er flere måder at få eksponering til obligationer på. En kan være at finde en ETF’er eller en fond, der spreder ens investering ud over mange obligationer, så man får eksponering til forskellige stater, virksomheder og geografier samt udløbsdatoer,« forklarer han.

I USA kan man ifølge ham uden den store risiko købe obligationer, der giver 5 pct. i rente. I Europa kan du få obligationer i samme lave risiko-kategori til en rente på omkring 3,5 procent.

I Danmark er det mest normalt at købe en bred obligationsfond, men bankens kunder har især kastet sig over danske realkreditobligationer. Det ses på listen nedenfor over de mest købte obligationer blandt Saxo Banks danske kunder. 

Blandt Saxo Banks kunder er seks ud af de ti mest købte obligationer danske realkreditter. Den effektive rente varierer meget, fordi nogle har længere løbetid end andre. Det gælder eksempelvis nummer 1 og 2 på listen, der har en effektiv rente på henholdsvis 5,07 pct. og 4,32 pct. Nummer 3 og 5 'kun giver' cirka 3,8 pct. i effektiv rente.   Den store forskel på renterne skyldes ifølge Saxo Bank også, at obligation nummer 1, 2, 7 og 8 kan ”kaldes” til kurs 100. Det betyder, at du som investor risikerer at få tvangssolgt din obligation, hvis renterne falder og obligationens kurs handler over kurs 100. Vis mere

Som det ses ovenfor er seks ud af de ti mest købte obligationer danske realkreditter. 

Listen afslører også, at den effektive rente varierer noget. Det bunder i, at nogle af obligationerne har længere løbetid end andre. F.eks. giver nummer 1 og 2 på listen en effektiv rente på henholdsvis 5,07 pct. og 4,32 pct., mens nummer 3 og 5 'kun giver' ca. 3,8 pct. i effektiv rente.

En del af forklaringen skal på forskellene skal også findes i, at obligation nummer 1, 2, 7 og 8 kan ”kaldes” til kurs 100, forklarer strategen.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Min lille guide til det store obligationsmarked

»Det vil sige, at man som investor risikerer at få tvangssolgt sin obligation, hvis renterne falder og obligationens kurs handler over kurs 100. Forbliver renterne høje, kan man dog nyde godt af den høje effektive rentebetaling i et godt stykke tid,« forklarer Oskar Barner Bernhardtsen.

Hvis du leder efter en obligation, der giver en lidt lavere rente, men hvor du ikke risikerer at blive 'kaldt', kan du ifølge ham se på obligation nummer 3, 5 og 9. De første to er realkreditobligationer med kort tid til udløb. De giver cirka 3,8  pct. i rente. Den sidste er derimod en dansk statsobligation, der effektivt giver 3,42  pct. i rente frem til november 2024.

Læs også: Sådan køber du obligationer

»Er man som investor til de meget risikable obligationer og ønsker en stor eksponering til at renten falder, kan man se nærmere på obligation nummer 4,« forklarer han.

En obligation, der skiller sig ud på listen, er den østrigske statsobligation. Den er med hans ord blevet »verdenskendt« på grund af obligationens meget sene udløbsdato i år 2120. 

»På grund af den meget lange løbetid er obligationens kurs meget følsom overfor ændringer i renteforventningerne. Derfor vil kursen på denne obligation stige voldsomt, hvis renterne bevæger sig mere ned, end hvad der er ventet i markedet,« forklarer Oskar Barner Bernhardtsen.

Obligationen har dog været en rigtig dårlig investering de sidste par år, hvor renterne er steget, understreger man strategen. Det ændrer dog ikke på, at den østrigske obligation i år er den fjerdemest købte obligation blandt bankens danske kunder. 

Læs også: Storbank ser flere aktieplusser, men også en bred vifte af risici

Læs også: Børshus ser nærmest intet kurspotentiale i dansk folkeaktie