Henter kommentarer

Markedsanalytiker: Investorernes fokus vil ændre sig i 2023


Investorernes fokus vil ændre sig i 2023, der står til at blive et bedre aktieåret end rædselsåret 2022.

Det er forventningen fra eToros markedsanalytiker Jakob Westh Christensen. Han forventer, at markedet i højere grad vil se på virksomhedernes indtjening frem for inflation og rentestigninger.

»Vi ser et bedre 2023 for aktier i takt med, at inflationen og rentepresset aftager, men samtidig skifter fokus fra værdiansættelse til indtjening. Presset på værdiansættelserne i 2022 kom fra højere inflation og højere renter, mens virksomhederne over en bred kam indfriede indtjeningsforventningerne,« forklarer Jakob Westh Christensen.

Læs også: En bankaktie står ud blandt dens fæller: 'Det har haft store konsekvenser'

Men i 2023 ser det ud til at blive det komplet modsatte, forklarer han. Det sker med henvisning til, at vi har set en aftagende inflation i USA siden juli og i Europa siden november. Spørgsmålet er derfor, hvor hurtigt inflationen vil aftage og komme ned mod centralbankernes mål på 2 pct.

»Den lavere inflation og den fortsatte økonomiske afmatning vil åbne op for lavere renter – rentemarkedet forventer, at Federal Reserve vil gennemføre den første rentenedsættelse sidst på året. Men mens vi ser en lettelse af de ellers hårdt pressede værdiansættelse, efterhånden som inflationen falder og rentepresset aftager, kan 2023 blive et år, hvor virksomhedernes indtjening kommer under pres,« advarer han.

Den amerikanske regnskabssæson er så småt begyndt fra midten januar og fortsætte ind over februar. Selvom vi ikke kender 2022s indtjeningsvækst, før vi har set selskabernes regnskaberne for årets sidste tre måneder af 2022, ventes indtjeningen i de amerikanske S&P500 selskaber at vokse med 5 pct. i 2022, fortæller markedsanalytikeren.

Det er ifølge ham på trods af »de velkendte udfordringer gennem 2022 har indtjeningerne været bemærkelsesværdigt robust, godt hjulpet på vej af den høje inflation der har øget den nominelle indtjeningsvækst, men også S&P500’s eksponering mod energisektoren, som har haft et solidt år på grund af de kraftigt stigende energipriser.«

Han hæfter sig ved, at de fleste danske C25-selskaber leverede på både omsætnings- og indtjeningsforventninger i de første tre kvartaler af 2022.

Forventningerne til indtjeningsvæksten for danske selskaber for fjerde kvartal er ifølge Refinitiv på 21 pct. i forhold til kvartalet året før. Det er noget over de 14 pct, der forventes for Europa som helhed, forklarer Jakob Westh Christensen.

Læs også: Bankdirektør roser opkøb: 'Et mirakel'

Læs også: Positivt skifte i boligmarkedet: 'Et solstrejf på en grå og våd vinterhimmel'