Henter kommentarer

Matas-kunderne strømmer til - sender salget i vejret : 'Vi glæder os'


Kunderne er i stor stil vendt tilbage til Matas' butikker.

Det viser friske regnskabstal fra det danske selskab onsdag morgen.

Omsætningen er vokset med 3,2 pct. til 1.054 mio. kr. i 1. kvartal 2022/23. Til sammenligning lød det på 1.021 mio. kr. samme periode sidste år.

Læs også: Carlsberg-salg buldrer frem

Den primære drift (EBITDA) steg 3,1 pct. til 192 mio., mens Matas endte med et  med en uændret EBITDA-margin før særlige poster på 18,2 pct..

Resultat efter skat steg 27,7 pct. til 69,1 mio. kr. Det skyldes især faldende afskrivninger, da Matas’ brand nu er fuldt afskrevet. Matas fastholder forventningerne til regnskabsåret 2022/23, lyder det.

Læs også: Investeringsbank: Der kan være flere kursstigninger i vente

»Vi glæder os over, at Matas voksede i første kvartal, fordi kunderne handlede hyppigere på tværs af alle vores kanaler. Vores strategi er at tilbyde kunderne et større og større sortiment. Vi lancerede derfor 21 nye brands i kvartalet, og udvidede sortimentet inden for både sundhed og skønhed med tusindvis af nye produkter,« lyder det fra Matas-topchef, Gregers Wedell-Wedellsborg.

»Samtidig har vi øget værdien af Club Matas’ medlemskaber ved at tilbyde flere medlemsfordele og nem shopping via Club Matas app’en til vores 1,7 millioner Club Matas medlemmer og vores 58.000 Club Matas Plus-abonnenter,« tilføjer han