
Lige nu kæmper to store spillere på markedet for fedmemedicin, men på sidelinjen står en kæmpe spiller og tripper for at være med.
Den amerikanske medicinalmastodont Merck er nemlig på udkig efter fedmemidler af typen GLP-1, der udover vægttab også kan have andre fordele. Det siger Mercks topchef, Robert Davis, ifølge Reuters.
Merck er verdens største medicinalvirksomheder målt på omsætning, og et GLP-1-middel er af samme type som Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy, der har skabt overskrifter i det forgangne år.
Læs også: Novos største konkurrent tager nyt våben i brug for at kapre kunder
Den amerikanske medicinalmastodont har selv ét GLP-1-middel under udvikling, der også er tiltænkt patienter med fedtlever, men selskabet holder døren åben for at indgå samarbejder med andre for at få yderligere midler under vingerne, lyder det.
I øjeblikket er det kun danske Novo Nordisk og den amerikanske konkurrent Eli Lilly, som har GLP-1-fedmemidler, der er godkendte til salg på markedet.
Flere andre medicinalkæmper har dog fået øjnene op for fedmemarkedet, der estimeres at være omkring 80 mia. dollar værd i 2030 ifølge Bloomberg.
De gyldne udsigter har blandt andet fået schweiziske Roche til at købe Carmot Technologies for 19 mia. kr., fordi selskabet har tre midler mod fedme og diabetes i støbeskeen.
Læs også: Mindre dansk aktie har leveret solidt afkast i 20 år: 'Det er imponerende'



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















