Henter kommentarer

Medicoselskab annoncerer købstilbud på belgisk selskab


Det danske medicoselskab Chemometec har torsdag afgivet et bindende købstilbud på en belgisk virksomhed.

Selskabet vil overtage Ovizio Imaging Systems, fremgår det af en selskabsmeddelelse.

Købsprisen lyder på 2,8 mio. euro, hvilket svarer til omkring 20,9 mio. kr., og tilbuddet er allerede blevet accepteret af 2/3 af kapitalejerne, skriver selskabet.

Handlen forventes lukket i den kommende uge, og opkøbet forventes ikke at påvirke Chemometecs forventninger for året, som lige er blevet opjusteret. Det kan du læse mere om her.

Chemometec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling, og Ovizio Imaging Systems beskæftiger sig inden for samme område. De har udviklet en holografisk celletæller, fremgår af pressemeddelelsen.